Muligheder for

dækning af udgifter 

 

Rafael Centeret er specialiseret i udredning og behandling af

følger hos præmature (for tidligt fødte) samt børn og unge med

særlige behov.

Når kommunen ikke i eget regi kan tilbyde specialiseret og

optimal indsats, kan de gøre brug af Rafael Centeret til denne

specialindsats. Har kommunen brug for at få foretaget en

udredning, inden et forløb kan bevilges, kan en udrednings-

pakke hentes her:

Men ofte er der i forvejen foretaget en udredning, og i sådanne tilfælde kan Rafael Centeret tilbyde specialindsats.

 

Rafael Centerets klienter har sjældent en diagnose, men de 

mistrives ofte på flere områder, og i nogle tilfælde er det  

gennemgribende 

En tværfaglig indsats i centerets regi kan forebygge store

offentlige ekstraudgifter på social-, pasnings og skoleområdet.

 

Forældre kan kontakte PPR og/eller en socialrådgiver i

familieafdelingen

 

Lovgivningen

 

§ 11, stk. 3 i Lov om Social Service

Kommunalbestyrelsen skal tilbyde gratis rådgivning, undersøg-else og behandling af børn og unge med adfærdsvanskeligheder eller nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne samt deres familier.

Indsatsen kan fx bestå af psykologsamtaler og fysio- eller ergoterapi.

Formålet med indsats efter denne paragraf er dels at afhjælpe eksisterende problemer og behov, dels at forebygge, at de vokser sig større.

Kommunalbestyrelsens forpligtigelse ud fra denne paragraf er et supplement til servicelovens § 50 og 52.

Ankestyrelsen har i principafgørelse nr. 62 09 udtalt, at den type behandling, der kan ydes efter § 11, stk. 3, er den indledende behandling/undersøgelse, der fx er nødvendig for at kunne vurdere behovet for hjælp, eller enkeltstående midlertidige og kortvarige behandlingsforløb. Således kræver indsats givet efter § 11, stk. 3, ingen forudgående § 50-undersøgelse.

 

§ 41 i Lov om Social Service, merudgifter;

kan bl.a. dække behandling og hjælp i hjemmet 

”Behandling hos specialist pga. nedsat fysisk eller psykisk

funktionsniveau, der betragtes som en langvarig/indgribende 

lidelse”.

Også hjælp i hjemmet kan bevilges under denne paragraf.

 

§ 42 i Lov om Social Service kan anvendes til kompensation

for tabt arbejdsfortjeneste.

Det kan både være til forældre og til andre, der er nært

beslægtet med eller tilknyttet familien.

Med virkning fra 1. januar 2011 er der et loft på kr. 230.964 over

kompensation fortabt arbejdsfortjeneste.

Se mere her på Socialministeriets hjemmeside 

 

§ 52 i Lov om Social Service – Familiebehandling. Økonomisk

støtte til konsulentbistand, praktisk og pædagogisk støtte i

hjemmet, familieterapi, terapi til barn/ung, rådgivning,

behandling (stk. 3)       

§ 50 undersøgelse skal altid iværksættes, inden § 52 kan

benyttes (stk. 2). Men § 50 kan i princippet begrænses til kun

at omfatte en uddybende samtale med forældrene + en

sammenfatning af de foreliggende anbefalinger og udtalelser fra

fagpersoner. Der skal altid vælges de mindst indgribende

foranstaltninger (stk. 2).

§ 52 er 100 % kommunalt finansieret, hvilket betyder, at

kommunen alene beslutter, hvordan dens midler kan/skal

anvendes til behandling/terapi/rådgivning.

Kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om foranstaltninger

efter stk. 3 (se overskriften), når det må anses for at være af

væsentlig betydning af hensyn til et barns eller en ungs særlige

behov for støtte. Afgørelsen træffes med samtykke fra

forældremyndighedsindehaveren, jf. dog § 56.

 

§ 82 i Aktivloven – Behandling

Behandlingsformen skal som udgangspunkt være statsanerkendt

(fysio-/ergoterapi/optometri) for at kunne støttes økonomisk, men

der kan være undtagelser.

Via denne paragraf kan der ikke bevilges hjælp til en behandling,

der strækker sig over en årrække, idet der så ikke længere er tale

om en enkeltudgift, hvilket er et krav. Og der kan kun ydes

økonomisk støtte til behandling, hvis familien ikke selv har

mulighed for at afholde udgiften.

 

§ 5 i Retssikkerhedsloven – Alle muligheder skal inddrages

Det fremgår af retssikkerhedslovens § 5, at kommunen skal

behandle ansøgninger om hjælp i forhold til alle de muligheder,

der findes for at give hjælp efter den sociale lovgivning, herunder

også rådgivning og vejledning, og at kommunen skal være

opmærksom på, om der kan søges hjælp hos anden myndighed

eller efter anden lovgivning.

 

 

Afgrænsning af gruppen af børn og unge med særlige behov

Lov om forebyggende sundhedsordninger for børn og unge

– Retningslinjer

Lov nr. 546 af 24.06.2005, bekendtgørelse nr. 846 af

14.10.2002

 

I Bilag 6 til ovennævnte publikation står bl.a. følgende:

 

Hvorvidt barnet/den unge rent faktisk har særlige behov,

afhænger af en konkret faglig helhedsvurdering, som bl.a. kan

udspringe af en eller flere af følgende observationer:

 

• Børn med tilbagevendende eller kronisk sygelighed

• Børn med funktionshæmninger på grund af

   sansedefekter, sansemotoriske forstyrrelser,

   MBD/DAMP, spastisk lammelse

   i varierende grad, indlæringsvanskeligheder

• Børn og unge med spiseforstyrrelser

• Børn og unge med vækst- og udviklingsforstyrrelser,

   følger af udtalt præmaturitet m.v.

• Børn og unge med psykosomatiske reaktioner på

   psykosociale belastninger, mange skader osv.

 

Se i øvrigt DPFs pjece om sociallovgivning på www.praematur.dk under Foreningens publikationer.

 

 

Tilskud fra offentlig og privat sygeforsikring

til fysio- og ergoterapi m.m.

 

Læges henvisning/udtalelse/indstilling vil ofte være nødvendig

for kommunal refusion af udgifter til sanseintegrations-

træning ved privatpraktiserende fysio-, ergo- eller motorik-

terapeut, lige som der i mange tilfælde er brug for anbefaling af et

psykoterapeutisk forløb. Dette gælder både for  børn, unge og

voksne.

Der kan også være situationer, hvor børn bliver udredt i

kommunen efter sundhedsplejerskes, dagplejers og/eller

pædagogs indstilling. Disse udredninger kan resultere i en

anbefaling af et indsatsforløb.

Ifølge serviceloven har kommunalbestyrelsen ansvaret for al

træning, og der er ikke krav om lægelig vurdering af behovet

for træning.

 

Med lægehenvisning

Har terapeuten overenskomst med den offentlige sygesikring -

det, der kaldes ydernummer - kan man få tilskud fra den

offentlige sygesikring samt fra private sygeforsikringer.

Har terapeuten ikke overenskomst/ydernummer, er der kun

mulighed for at opnå tilskud fra fx 'danmark' eller andre private

sundhedsforsikringer, som efterhånden mange har gennem deres

arbejdsplads. Nogle af disse forsikringer giver tilskud til eller

dækker op til max 10 behandlinger.

 

Uden lægehenvisning

kan man gå til en terapeut med eller uden ydernummer, men kan

ikke få tilskud, hverken fra den offentlige eller private

sygeforsikring.

 

Private sundhedsforsikringer giver også tilskud til behandling med zoneterapi, akupunktur og psykologisk indsats.

Hver familie kan forhøre sig hos eget forsikringsselskab om deres individuelle dækning.