|
Muligheder for dækning af udgifter
__________________________________________________________________________
Rafael Centeret er specialiseret i udredning og behandling af følger hos præmature (for
tidligt fødte) samt børn og unge med nedsat trivsel og funktionsniveau.
Når kommunen ikke i eget regi kan tilbyde specialiseret og optimal indsats, kan de gøre
brug af Rafael Centeret til denne specialindsats. Har kommunen brug for at få foretaget en
udredning, inden et forløb kan bevilges, kan en udredningspakke hentes her:
Men ofte er der i forvejen foretaget en udredning, og i sådanne tilfælde kan Rafael Centeret tilbyde specialindsats.
Rafael Centerets klienter har sjældent en diagnose, men de mistrives ofte på flere
områder, og i nogle tilfælde er det gennemgribende.
En tværfaglig indsats i centerets regi kan forebygge store offentlige ekstraudgifter på
social-, pasnings- og skoleområdet.
Forældre kan kontakte PPR og/eller en socialrådgiver i familieafdelingen.
Lovgivningen
__________________________________________________________________________
§ 11, stk. 3 i Lov om Social Service
Kommunalbestyrelsen skal tilbyde gratis rådgivning, undersøgelse og behandling af børn og unge med adfærdsvanskeligheder eller nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne samt deres familier.
Indsatsen kan fx bestå af psykologsamtaler og fysio- eller ergoterapi.
Formålet med indsats efter denne paragraf er dels at afhjælpe eksisterende problemer og behov, dels at forebygge, at de vokser sig større.
Kommunalbestyrelsens forpligtigelse ud fra denne paragraf er et supplement til servicelovens § 50 og 52.
Ankestyrelsen har i principafgørelse nr. 62 09 udtalt, at den type behandling, der kan ydes efter § 11, stk. 3, er den indledende behandling/undersøgelse, der fx er nødvendig for at kunne vurdere behovet for hjælp, eller enkeltstående midlertidige og kortvarige behandlingsforløb. Således kræver indsats givet efter § 11, stk. 3, ingen forudgående § 50-undersøgelse.
§ 41 i Lov om Social Service, merudgifter;
kan bl.a. dække behandling og hjælp i hjemmet
”Behandling hos specialist pga. nedsat fysisk eller psykisk funktionsniveau, der betragtes
som en langvarig/indgribende lidelse”. Også hjælp i hjemmet kan bevilges under denne
paragraf.
§ 42 i Lov om Social Service kan anvendes til kompensation for tabt arbejdsfortjeneste.
Det kan både være til forældre og til andre, der er nært beslægtet med eller tilknyttet
familien. Med virkning fra 1. januar 2011 er der et loft på kr. 230.964 over kompensation
fortabt arbejdsfortjeneste. Se mere her på Socialministeriets hjemmeside
§ 52 i Lov om Social Service – Familiebehandling.
Økonomisk støtte til konsulentbistand, praktisk og pædagogisk støtte
i hjemmet, familieterapi, terapi til barn/ung, rådgivning, behandling (stk. 3)
§ 50 undersøgelse skal altid iværksættes, inden § 52 kan benyttes (stk. 2). Men § 50 kan i
princippet begrænses til kun at omfatte en uddybende samtale med forældrene + en
sammenfatning af de foreliggende anbefalinger og udtalelser fra fagpersoner. Der skal altid
vælges de mindst indgribende foranstaltninger (stk. 2).
§ 52 er 100 % kommunalt finansieret, hvilket betyder, at kommunen alene beslutter,
hvordan dens midler kan/skal anvendes til behandling/terapi/rådgivning.
Kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om foranstaltninger efter stk. 3 (se
overskriften), når det må anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til et barns
eller en ungs særlige behov for støtte. Afgørelsen træffes med samtykke fra forældre-
myndighedsindehaveren, jf. dog § 56.
§ 82 i Aktivloven – Behandling
Behandlingsformen skal som udgangspunkt være statsanerkendt (fysio-
/ergoterapi/optometri) for at kunne støttes økonomisk, men der kan være undtagelser.
Via denne paragraf kan der ikke bevilges hjælp til en behandling, der strækker sig over en
årrække, idet der så ikke længere er tale om en enkeltudgift, hvilket er et krav. Og der kan
kun ydes økonomisk støtte til behandling, hvis familien ikke selv har mulighed for at afholde
udgiften.
§ 5 i Retssikkerhedsloven – Alle muligheder skal inddrages
Det fremgår af retssikkerhedslovens § 5, at kommunen skal behandle ansøgninger om
hjælp i forhold til alle de muligheder, der findes for at give hjælp efter den sociale
lovgivning, herunder også rådgivning og vejledning, og at kommunen skal være
opmærksom på, om der kan søges hjælp hos anden myndighed eller efter anden
lovgivning.
Afgrænsning af gruppen af børn og unge med særlige behov
Lov om forebyggende sundhedsordninger for børn og unge – Retningslinjer
Lov nr. 546 af 24.06.2005, bekendtgørelse nr. 846 af 14.10.2002
__________________________________________________________________________
I Bilag 6 til ovennævnte publikation står bl.a. følgende:
Hvorvidt barnet/den unge rent faktisk har særlige behov,
afhænger af en konkret faglig helhedsvurdering, som bl.a. kan
udspringe af en eller flere af følgende observationer:
• Børn med tilbagevendende eller kronisk sygelighed
• Børn med funktionshæmninger på grund af sansedefekter, sansemotoriske
forstyrrelser, MBD/DAMP, spastisk lammelse i varierende grad,
indlæringsvanskeligheder
• Børn og unge med spiseforstyrrelser
• Børn og unge med vækst- og udviklingsforstyrrelser, følger af udtalt præmaturitet
m.v.
• Børn og unge med psykosomatiske reaktioner på psykosociale belastninger, mange
skader osv.
Se i øvrigt DPFs pjece om sociallovgivning på www.praematur.dk under Foreningens publikationer.
Tilskud fra offentlig og privat sygeforsikring
til fysio- og ergoterapi m.m.
__________________________________________________________________________
Læges henvisning/udtalelse/indstilling vil ofte være nødvendig for kommunal refusion af
udgifter til sanseintegrationstræning ved privatpraktiserende fysio-, ergo- eller motorik-
terapeut, lige som der i mange tilfælde er brug for anbefaling af et psykoterapeutisk forløb.
Dette gælder både for børn, unge og voksne.
Der kan også være situationer, hvor børn bliver udredt i kommunen efter
sundhedsplejerskes, dagplejers og/eller pædagogs indstilling. Disse udredninger kan
resultere i en anbefaling af et indsatsforløb.
Ifølge serviceloven har kommunalbestyrelsen ansvaret for al træning, og der er ikke krav
om lægelig vurdering af behovet for træning.
Med lægehenvisning
Har terapeuten overenskomst med den offentlige sygesikring - det, der kaldes ydernummer
- kan man få tilskud fra den offentlige sygesikring samt fra private sygeforsikringer.
Har terapeuten ikke overenskomst/ydernummer, er der kun mulighed for at opnå tilskud fra
fx 'danmark' eller andre private sundhedsforsikringer, som efterhånden mange har gennem
deres arbejdsplads. Nogle af disse forsikringer giver tilskud til eller dækker op til max
10 behandlinger.
Uden lægehenvisning
Kan man gå til en terapeut med eller uden ydernummer, men kan ikke få tilskud, hverken
fra den offentlige eller private sygeforsikring.
Private sundhedsforsikringer giver også tilskud til behandling med zoneterapi, akupunktur og psykologisk indsats.
Hver familie kan forhøre sig hos eget forsikringsselskab om deres individuelle dækning.
|