Symptomer

Nedsat trivsel kommer af noget

Benjamin tænksom

 

Nogle børn starter livet for tidligt med voldsomme og ubehagelige oplevelser, adskillelse, umodne organer samt uudviklet hjerne og nervesystem.

Andre børn har oplevet stress, forstyrrelser, sygdom eller andre uhensigtsmæssige forhold i fostertilstanden, ved fødslen eller senere.

Når børnene vokser op, kan de være bange og utrygge, mangle selvtillid og selvværdsfølelse og være meget sårbare. Derudover har mange af disse børn vanskeligheder med mad, sprog, søvn og motorik, og de har ofte hyperaktivitet, sanseintegrationsproblemer, koncentrationsbesvær og indlæringsvanskeligheder. Disse udfordringer fører i mange tilfælde også til sociale vanskeligheder.

 

Typiske symptomer på nedsat trivsel hos børn og unge:

 

Adfærdsvanskeligheder

En betegnelse, der ofte anvendes om børn og unge, der viser asocial, aggressiv og forstyrrende adfærd med ringe impulskontrol, dvs. utilstrækkelig evne til at beherske pludselige indskydelser. Det er et symptom på, at barnets eller den unges  grundlæggende behov er under- eller fejlstimuleret.

Angst og utryghed

Kan vise sig ved at barnet tit er bange for nye mennesker, nye steder, nye ting og oplevelser. I dagplejen kan det være svært for barnet at komme i legestue med mange støjende børn, nye voksne og mange aktiviteter. Det kan være svært at starte og være i institution, og skolestart og -gang kan være lige så vanskelig. Mange af disse børn og unge er stille og tilbageholdende. Angst kan dog også være årsagen til aggressiv adfærd.

Astmatisk bronkitis

Sygdommen astmatisk bronkitis ses især hos børn under 3-4 års alderen og er karakteriseret ved hoste, ”hvæsende” og pibende vejrtrækning, åndenød, slimproduktion og ofte feber. Tilstanden opstår oftest i forbindelse med infektioner, hyppigst virusinfektioner.

Asymmetri

Under fødslen presses barnets hoved i fødselskanalen, hvorved kranieknoglernes indbyrdes placering kan ændres. Dette kan medføre en skæv stilling af hovedet, skævt og affladet baghoved, skæv hovedfacon og ansigt.

Desuden har nogle for tidligt fødte en ”favoritside”, så de vender hovedet mere til den ene side end den anden, hvilket gør, at deres kranium formes skævt, og der opstår asymmetrisk tryk i de 2 hjernehalvdele, hvilket kan være medvirkende årsag til sansemotoriske vanskeligheder.

Forsinkede reaktioner

Et uudviklet, fejlstimuleret og umodent nervesystem kan være årsag til, at nervebanerne er længere tid om at overføre impulser. Derfor vil nogle børn ofte reagere forsinket, dvs. hvis barnet overstimuleres om formiddagen, er det ikke sikkert, det reagerer før om aftenen eller natten, hvor det så kan være meget uroligt, grædende og utrøsteligt. Også unge kan blive meget udtrættede af en skoledag og reagere, når de kommer hjem.

Forsinket sprogudvikling

En forsinket motorisk udvikling, nedsat hørelse samt infektioner og andre uhensigtsmæssige udviklingsbetingelser kan være årsag til forsinket sprogudvikling.

Frygtløs adfærd

Børn kan være frygtløse i deres adfærd, når de ikke kan mærke sig selv og deres egne grænser. Ofte har disse børn en understimuleret taktil sans (følesans), og dette påvirker den kinæstetiske sans (muskel-/ledsansen) samt smertetærsklen/-tolerancen.

Gråd, som ikke kan trøstes væk

Her kan være flere faktorer på spil. Bl.a. overstimulering af det sensitive nervesystem, angst, mareridt, smerter i det umodne mave/tarmsystem, og/eller som følge af klemte kranienerver.

Hyperaktivitet

Kan vise sig ved, at barnet eller den unge er i konstant aktivitet, og at adfærden ikke er organiseret. Barnet kan fare omkring uden mål og mening, være rastløst, mangle ro og have svært ved at vente. Den unge kan have et højt aktivitetsniveau, en kropslig uro og svært ved at fordybe sig. En følge af en forstyrrelse i et hjerneområde, som der er behov for at blive rettet op på.

 

NPF-fotos - Philip portræt  Amalie & Sofie Skole 1

Hypersensitivitet

Kan vise sig ved, at barnet eller den unge oplever larm og uro væsentligt forstærket og derved nemt overstimuleres og stresses af sansestimuli. Barnet/den unge reagerer maximalt på minimale stimuli.

Årsagen er et sensitivt nervesystem, som kan være forårsaget af negative stimuli som fx smerter, ubehag, stress, afbrudt søvn, adskillelse fra forældre, hyppige infektioner m.m. Men mange børn og unge er også sensitive i deres personlighed, og det et en kvalitet, som i højere grad vil blive en fordel, når barnet bliver ældre og kan udnytte sine evner for selvforståelse, empati, sanseglæder og kreativitet.

Hård mave

Viser sig ved at barnet ikke kan eller har svært ved at komme af med afføringen, at det presser/maser meget. Afføringen er meget hård. Det kan give kraftige smerter og gråd. Disse fordøjelsesproblemer skyldes ofte umodent mave-tarmsystem og manglende evne til selv at danne tilstrækkeligt mange mælkesyrebakterier.

Indlæringsproblemer

Kan være en følge af bl.a. svækket hukommelse, sanseintegrationsproblemer, manglende samsyn og/eller samhørelse, for få flerumættede fedtsyrer og tomme kalorier i kosten samt følelsesmæssig mistrivsel. Viser sig fx ved, at barnet/den unge ikke kan huske, koncentrere sig, holde opmærksomheden, få fat i kollektive beskeder eller få overblik. Det kan være svært at genkende og retvende bogstaver og tal, læse med god hastighed og forståelse af det læste eller tilegne sig matematik. Barnet/den unge kan have svært ved at ræsonnere, finde muligheder og løsninger ud fra sin samlede viden og erfaringer.

Koncentrationsbesvær

Kan vise sig ved, at det mindre barn har svært ved at samle sine tanker om et stykke legetøj i længere tid. Barnet kasserer det hurtigt og tager et nyt stykke legetøj. Eller ved at det ikke kan holde tråden i en leg med andre, ikke kan fokusere på spisning eller ikke kan have svært ved at holde opmærksomheden på en aktivitet, som det ikke selv har valgt.

I skolealderen kan barnet have svært ved at samle sig om en konkret opgave, og det kan have svært ved at strukturere sine opgaver, altså hvor skal det begynde og slutte. Det kan være svært for barnet at skelne væsentligt fra uvæsentligt, altså fokusere på en enkelt ting ad gangen. Derfor smutter kollektive beskeder ofte, og barnet vil være plaget af en hver form for uro eller flere samtidige sanseindtryk fra omgivelserne.

Lavt energiniveau

Barnet/den unge kan have nedsat energiniveau pga. mange infektioner, stress, manglende lang og stabil søvn, mangelfuld ernæring, lav muskeltonus og de ekstra anstrengelser, som mange aktiviteter kræver af barnet eller den unge. Ses fx ved langsommelighed og udpræget træthed, modstand på fysiske aktiviteter, slaphed i kroppen.

Lavt selvværd og psykisk skrøbelighed

Kan vise sig ved at barnet eller den unge er meget tilbageholdende, ængsteligt, bange for nye mennesker, ting og steder. Unge med lavt selvværd er ofte socialt isolerede og kan føle sig triste og anderledes.

Grundlægges hos for tidligt fødte og andre behandlingskrævende børn allerede i tiden efter fødslen, hvor barnet adskilles fra forældrene og udsættes for stress og smertefuld behandling.

Børn, der får meget ros for præstationer, kan føle, at de ikke har værdi i sig selv. At de skal præstere for at være gode nok.

Børn, der bliver irettesat hyppigt eller mangler positiv tæt kontakt med deres nærmeste omsorgspersoner, udvikler også en lav selvfølelse.

Manglende mod og selvtillid

Børn med manglende selvtillid ser udfordringer som farlige og ikke som spændende. De siger ofte: ”jeg vil ikke” og ”jeg tør ikke”. De er længe om at turde prøve nye ting, som at tage med til børnefødselsdage, sove ude osv.

Unge kan fx have svært ved socialt samspil, at indlære samt at vælge og at gennemføre en uddannelse.

Manglende smertereaktion

Barnet reagerer ikke på smerter. Nyere forskning peger på, at barnet mærker smerten, men reagerer ikke, fordi smerten er velkendt, når barnet tidligt i livet har været udsat for hyppig smertefuld behandling i forbindelse med for tidlig fødsel eller kronisk sygdom, som har krævet mange indlæggelser. Men også en understimuleret følesans kan give nedsat smertereaktion.

Mellemørebetændelse

Især det for tidligt fødte barn kan have hyppige mellemørebetændelser, hvilket kan påvirke hørelse og dermed være årsag til forsinket sprog og forsinket udvikling generelt. Betændelsestilstanden stammer fra de øvre luftveje, så det er dem, vi fokuserer på, når vi skal afhjælpe årsagerne til tilstanden.

 

Jacob i kajak    Nanna med kat og vintertøj

Motorisk sen udvikling

Barnet kan have svært ved at bygge med klodser, holde på bestik, tegne, skrive, klatre, sparke, balancere. De kan være længe om at lære at kravle, gå, løbe, cykle, holde rigtigt på en blyant, binde snørebånd.

Årsagen skal ofte findes i et uudviklet, fejlstimuleret og umodent nervesystem.

Arbejdes der ikke målrettet med at rette op på dette, vil barnet tage det med sig i ungdommen og voksenlivet. Det er derfor optimalt at sætte ind tidligt, men det er aldrig for sent.

Opmærksomhedsforstyrrelser

Viser sig ved, at barnet ikke kan fastholde sin opmærksomhed ved en bestemt ting ret længe ad gangen, fordi det ikke kan udelukke uvedkommende sanseindtryk og altså er nemt afledeligt. Dog lykkes det næsten altid, når barnet eller den unge er i gang med en selvvalgt aktivitet, og fordybelse i elektroniske medier kan også skabe fuld opmærksomhed.

Passivitet og indesluttethed

Hvis barnet er passivt og indesluttet, kan det være tegn på overstimulering af dets sensitive sanseapparat, som ofte skyldes negativ stimulering af det umodne nervesystem i den meget vigtige udviklingsperiode lige efter fødslen. Det kan bl.a. medføre en lav muskelspænding og lav arousal (vågenhedsgrad i hjernestammen).

Det kan også være et udtryk for lavt selvværd eller for høje krav til barnet/den unge.

Sansesarthed

Kan hos de mindste (0-1 år) vise sig ved, at barnet græder meget, har søvnproblemer, er utrygt ved fremmede mennesker og omgivelser, stresses nemt ved stærkt lys, uro, berøring, mange indtryk og lugte. Har problemer med at spise fast føde, er apatisk/ inaktivt, bryder sig ikke om at blive nusset eller badet, græder ved bleskift, har vanskeligheder med øjenkontakt.

Kan hos de større børn og unge vise sig ved klodsethed, let afledelighed, negativ reaktion på mange mennesker/mange sansestimuli, dagdrømmeri, uopmærksomhed, irritabilitet, aggressiv adfærd, passiv/inaktiv adfærd, negativ reaktion på berøring, undgåelse af snavsede/klistrede ting, tale/sprogproblemer, dårlig udviklet grov- og/eller finmotorik, svært ved at indgå i leg med andre børn, hyperaktivitet, i konstant bevægelse uden mål.

Børn med sansesarthed har som regel vanskeligheder i tæt samspil med andre børn og i sports- og fritidsaktiviteter med kropskontakt.

Separationsangst

Viser sig hos småbarnet ved, at barnet bliver dybt ulykkeligt, hvis far/mor bare går i et andet rum og barnet ikke kan se dem, eller hvis de forlader barnet, når de skal af sted.

Separationsangsten kan følge et barn ind i skolealderen, hvor det fortsat kan være svært at blive afleveret i skolen, at være på lejrskole m.m.

Et barn med lavt selvværd og manglende selvtillid har ikke troen på, at det selv kan takle sine udfordringer og har ikke tillid til andre voksne end forældrene og eventuelt få andre velkendte.

Sociale vanskeligheder

Barnet kan have svært ved at opnå venskaber og fastholde dem. Det kan have svært ved at aflæse kammerater og reagere hensigtsmæssigt, altså indgå i leg og samspil med andre.

Det kan bl.a. skyldes hyperaktivitet, impulsstyring, indesluttethed, koncentrationsbesvær, sen motorisk udvikling og lavt selvværd.

Større børn og unge kan føle sig anderledes, fordi de fx er meget sensitive, tænker dybt og/eller har andre interesser end deres klassekammerater.

Spiseproblemer

Kan hos for tidligt fødte vise sig ved, at barnet spiser lidt men tit, får ondt i maven i forbindelse med måltider, mangler appetit/spiselyst eller mangler sultfornemmelse.

Spædbarnet kan blive træt, før det bliver mæt. Det kan have hård mave og meget luft i maven, hvilket giver smerter. Det kan desuden have problemer med sutte-/ synkefunktionen.

Børn født med lavere vægt end forventet, kan – hvis de har manglet næring i den sidste del af graviditeten – være nærmest umættelige.

En væsentlig årsag til spiseproblemer kan være det psykologiske spil, der nemt opstår som følge af en svær start, hvor fødeindtag var altafgørende for overlevelse.

Børn født til tiden kan have spiseproblemer som følge af traumatiske oplevelser, følelsesmæssige belastninger, underudviklet følesans og finmotorik m.m.

Fødeindtag er et af de få områder, hvor børnene har mulighed for kontrol. Derfor kan deres følelsesmæssige og sansemotoriske vanskeligheder udmynte sig i kræsenhed og andre måltidsrelaterede reaktionsmønstre.

Svækket hukommelse

Specielt korttidshukommelsen er en af de funktioner, som ofte er svagt udviklet hos meget for tidligt fødte børn. Det kan vise sig ved, at barnet har svært ved at følge beskeder, især flere ad gangen. Indlæring kan besværliggøres af en svækket hukommelse.

Mange for tidligt fødte børn har en ekstremt veludviklet langtidshukommelse.

Børn og unge født til tiden kan ligeledes have en svækket hukommelse. Årsagerne skal bl.a. findes i sanseintegrationen og øvrig neurologisk udvikling.

Svækket immunforsvar

Viser sig ved hyppige infektioner, specielt i luftvejene og specielt de første 2-3 år.

Kan sætte sig som astmatisk bronkitis, kronisk lungebetændelse og mellemørebetændelse.

 

Søvnproblemer

Viser sig ved, at barnet har svært ved at falde i søvn, vågner ofte, ikke kan sove alene, sover uroligt og overfladisk og ofte har mareridt.

Under søvnen skal nervesystemet bearbejde alle dagens sanseindtryk, musklerne skal afspænde og mave-/tarmsystemet skal fordøje – hele organismen er på overarbejde.

 

Benjamin nærfoto  Marina 14 år

 

Tilknytning til få

Mange børn og unge, der har haft tidlige negative oplevelser eller har været meget hospitaliserede, knytter sig meget til nogle få mennesker. Det vil ofte tage lang tid at få tillid til et andet menneske, fordi barnets eller den unges tidlige oplevelser er, at alle nye og fremmede mennesker påfører smerte og ubehag.

Tågang

Mange for tidligt fødte børn går på tæer i flere år. Det kan bl.a. skyldes lav muskeltonus, korte sener, mange snit i hælen og utrænede reflekser.

Underudviklede basale sanseområder

Kan bl.a. vise sig ved, at barnet ikke bryder sig om berøring, reagerer negativt på nye sko/nyt tøj, isolerer sig fra andre børn, ikke kan lide at gå på bare fødder, ikke kan lide at røre ved ler, sand, græs eller creme. Har det skidt med at blive svinget rundt, kan gynge i time efter time, dreje rundt og rundt uden at blive svimmel, har svært ved at stå på ét ben, svært ved at cykle, har svært ved at klæde sig på, har svært ved at hælde noget op i en kop, bliver hurtigt træt.

Vanskelighederne er udtryk for under-, over- eller fejlstimulerede sanser.

Uro

Et uudviklet/umodent eller forstyrret centralnervesystem gør barnet hypersensitivt, og derved bliver det nemt stresset, og stress forårsager uro. Dette kan vise sig ved urolig søvn samt konstant kropsbevægelse. I småbarnsalderen kan barnet have svært ved at lege alene, men har brug for konstant aktivering.

 


For tidligt fødte har desuden en forhøjet risiko for at få fysiologiske og/eller neurologiske handicaps som cerebral parese (spastisk lammelse), ROP (synsnedsættelse), hørenedsættelse, epilepsi m.m.

Vi kan hjælpe børn og unge med nedsat trivsel til at få et højere funktionsniveau på det fysiske, psykiske og følelsesmæssige område.

 

En tværfaglig indsats kan forebygge og afhjælpe mange vanskeligheder med varige resultater.