Skolekursus: FRA SPECIALKLASSE TIL NORMALKLASSE

– hvordan er det muligt?

Få professionelle og effektive indspark på 3-dages kursus (2 + 1 dag) for lærere og pædagoger i specialtilbud

 

Den 26./27.10. og 24.11.2017 i Holbæk

Den 18./19.01. og 23.02.2018 i Måløv

 

 

På dette kursus får du en unik mulighed for at gå i dybden med de mekanismer, der ligger bag børnenes neurologiske og følelsesmæssige udfordringer, lige som du får helt konkrete værktøjer til at skabe ro, trivsel, glæde og udvikling.

Du bliver præsenteret for Helhedsstjernen, der er en visuel model for principperne i arbejdet med at optimere den enkelte elevs forudsætninger for trivsel, selvkontrol, udvikling og læring.

Helhedsprincippet dækker fokus og aktion på krop/nervesystem, emotionel påvirkning, ro samt voksnes indsigt, bevidsthed og empati. Det er vel afprøvet i daglig praksis og dokumenteret i interventionsprojekt, og spørgeskemaundersøgelse.

Også det kollegiale samarbejde, din egen trivsel og forældresamarbejdet kommer under lup.

Du får håndgribelig indsigt i muligheder for at skabe positive processer på disse områder.

Metoderne er oplæg, dialog, rollespil, praktiske øvelser, filmklip og registrering af observationer i praksis.

 

 

Dag 1: ”Klar til læring”

ved forfatter og specialkonsulent Jonna Jepsen

  • Vellykket inklusion er baseret på helhed i både indsigt og indsats.
  • Neuropædagogik i praksis. Vi laver praktiske øvelser, og du får anvisning i sansestimulering, der påvirker nervesystemet. Du får en teoretisk baggrund for den neurologiske udvikling som basis for adfærd og indlæring, og du får konkrete pædagogiske værktøjer.
  • Hvordan passer du på dig selv og dine egne ressourcer? Vi sætter fokus på, hvordan du får tilgodeset dine egne behov. Vi laver en fælles mindfulnessøvelse.

Dag 2: ”Kreative processer og samarbejdsrelationer”

ved psykoterapeut Birgit Boye Friis

  • Forventninger til og fra forældrene. De bevidste og ubevidste forventninger til andre mennesker påvirker den måde, vi møder hinanden på. Hvilke krav og forventninger er hver part i stand til at leve op til?
  • Samarbejdsrelationer. Du får øvelse i at opnå kollegial konsensus med barnet som hovedpersonen i dialogen. Du får øget opmærksomhed på den vigtige rolle, som dit nærvær og din empati spiller i det daglige arbejde.
  • Kreative processer, del 1. Du får kreative redskaber, som du i dagligdagen kan bruge til at støtte den enkelte elevs emotionelle balance. Det skaber indre ro, selvindsigt og selvværd lige som det styrker fællesskabet og de indbyrdes relationer i klassen.
  • Intro til observationer i intervalperioden.

Dag 3: ”Evaluering af erfaringer siden sidst samt kreative processer”

ved psykoterapeut Birgit Boye Friis og forfatter/specialkonsulent Jonna Jepsen

  • Konstruktiv opfølgning på oplevelser og erfaringer siden sidst.
  • Kreative processer, del 2. Du får mulighed for at få sparring i forhold til de erfaringer, du har gjort dig siden sidst, og du får ny inspiration til det videre arbejde med kreative processer.
  • Filmklip: Sådan virker det i praksis.
  • Evaluering og tak for i dag.

 

Læs mere og tilmeld dig her

 

Undervisere: Birgit Boye Friis og Jonna Jepsen

 

Citat: Kathe Pedersen, lærer på Lindevangskolen, Frederiksberg:

 

Jeres kursus er temmelig relevant i forhold til inklusion og reformen i skolen.

Kursisterne bliver klædt godt på i de 3 dage, kurset varer. Jeg kunne ønske, det varede flere dage.

Var jeg ung og ny, ville jeg klart melde mig på kurset – også selvom jeg selv skulle betale det.

I har et væsentligt budskab til samfundet, der ikke bare kan køre derudaf med digital styring. Vi har brug for en menneskelig tilgang i stedet.

 

Som deltager i vores interventionsprojekt samt TV-dokumentaren ”Jeg hader ADHD” har Kathe et dybdegående kendskab til vores tilgang og metoder.

 

 

 

Lukket for kommentarer.