Sansestimulering af børn er godt – men kan ikke stå alene

Det er rigtig positivt, at børns sansemotorik og sansestimulering har fået øget fokus de senere år. Det er ved at være alment kendt, at sansemotorikken er en basal forudsætning for barnets udvikling og trivsel. Men sansestimulering kan ikke stå alene.

 

Af specialkonsulent Jonna Jepsen

 

Jeg har den senere tid oplevet, at flere forældre og fagpersoner har haft en opfattelse af, at sansestimulering var løsningen på barnets kropslige uro, koncentrationsbesvær, impulsstyring, forsinkede sprogudvikling, manglende evne til at regulere sig selv, problemer i socialt samspil samt angst og utryghed.

At teste barnets sansemotoriske niveau og efterfølgende sansestimulere målrettet vil kunne gøre en masse godt for barnet. Men det kan ikke stå alene.

 

Vi må kende alle årsagerne til barnets udfordringer

Først må vi afdække årsagerne til barnets udfordringer via indsigt i dets historie og i rammerne og samspillet i hverdagen. Der er altid mere end én årsag.

Med udgangspunkt i denne afdækning kan vi lægge en helt konkret handleplan. Den må indeholde samtlige fokuspunkter, der har betydning for at give barnet ro i nervesystemet og afbalancere følelseslivet.

 

Derfor kan sansestimulering ikke stå alene

Hvis du fx sansestimulerer dit barn målrettet en periode, men samtidig …

 

  • irettesætter og skælder ud
  • mangler tid til at involvere dig tilstrækkeligt med kærlig interesse i dit barns indre og ydre liv
  • mangler viden om, hvordan eventuelle traumer kan blive forløst fra det ubevidste sind via terapi
  • kæmper med at få dit barn til at spise en sund og alsidig kost
  • oplever, at rammerne i hverdagen belaster dit barns følelsesliv og nervesystem

… vil sansestimuleringen kun hjælpe et lille stykke og for en periode. Belastningerne og manglerne i hverdagen vil skabe nye neurologiske ubalancer.

 

Der skal en helhedsorienteret tilgang til

Anbefalingerne for en samlet indsats er meget individuelle, men ud over sansestimulering kan de fx bestå af manuel terapi (osteopati/kranio-sakral terapi), rideterapi, synstræning, lydbehandling, traumeforløsende og opbyggende børneterapi samt fokus på forældre-barn samspil, søvn, kost, mave/tarm og rammer i hverdagen – herunder institution/skolegang, fysisk udfoldelse og skærmvaner.

 

Det kan du selv gøre

Noget af det vigtigste i forhold til et afbalanceret nervesystem er barnets relationer i hverdagen. Møder du dit barn med god tid, ro, kærlighed og positiv involvering, er du allerede nået et godt stykke vej.

Når du får øje på, at dit barns reaktioner altid har en årsag, kan du bedre forstå og imødekomme dets behov. Der ligger altid en positiv intention bag en hver reaktion. Hvis dit barn fx råber, skriger, slår eller sparker, er det et råb om hjælp. Årsagen kan fx være, at barnet er overstimuleret, eller at det mangler helt fast voksenstyring. Uklare rammer skaber utryghed og uro. Det kan også være, at barnet mangler mere nærvær og tid sammen med dig, eller det har brug for mere struktur og forudsigelighed i hverdagen.

Ser du en tendens til lavt selvværd, kan der ligge tidlige traumer bag, men en af årsagerne kan også være, at dit barn bliver rost for meget for præstationer og mangler at føle, at det er elsket og værdsat for dets personlighed alene.

Et barn kan sagtens have en god portion selvtillid, men samtidig et lavt selvværd. Det kommer ofte til udtryk på den måde, at barnet gør sig meget umage med at præstere. Den underliggende drivkraft er at opnå ros for at få en følelse af at være god nok = elsket. Men hvad føler barnet, når dets præstationsforsøg ikke lykkes? “Jeg er ikke god nok – jeg er ikke værd at elske”. Det, barnet i virkeligheden har brug for, er at få anerkendt sine personlighedstræk og sine processer uanset resultaterne.

Den positive intention er altså at få kærlighed, nærvær, faste rammer, tid, ro og anerkendelse.

Som nævnt har samspillet stor betydning, men flere andre områder er også væsentlige.

 

Samlet set kan du med fordel have fokus på disse områder:

  • God tid, nærvær, ro, kærlighed og positiv involvering; leg, grin, hyg og nyd sammen
  • Faste rammer, voksenstyring, struktur og forudsigelighed
  • Sund og varieret kost
  • Kosttilskud af essentielle fedtsyrer (Omega 3-6-9) og vitaminer/mineraler
  • Fysisk udfoldelse hver dag – variér så meget som muligt
  • Leg og kreativ udfoldelse. Det stimulerer hjernen til positiv udvikling og afbalancerer følelseslivet
  • Musik. Enten ved at barnet selv spiller et instrument, eller ved at det lytter, danser, synger med
  • En bevidst måltidspædagogik: tal ikke om maden overhovedet under måltidet. Tilbyd et bredt udvalg af mad og sørg for, at der er mindst én ting på bordet, som dit barn kan lide. Tilbyd ikke alternativer, hvis dit barn ikke vil spise noget, men tilbyd gerne samme menu (evt. opvarmet), hvis barnet efter måltidet beder om mad
  • Gode og stabile søvnvaner. Et fast putteritual med tid til at hygge, læse og synge
  • Begrænset skærmtid og involvering i, hvad dit barn ser/spiller
  • Et godt og konstruktivt samarbejde med pasningstilbud/skole
  • Fælles forældrekurs, uanset om I er sammen eller ej. Tal om jeres pædagogiske overbevisninger og praksis og opnå enighed. Er det svært, kan I søge professionel vejledning, enten via litteratur eller personlig rådgivning
  • Sørg for selv at få opfyldt dine behov og være grundlæggende rolig og afbalanceret

N.B.: Har du brug for en professionel udarbejdelse af en konkret og helhedsorienteret handleplan, er du meget velkommen til at booke en udredende samtale med specialkonsulent Jonna Jepsen.

Du vil også få vejledning til det daglige samspil, kosten/spisningen, søvnen eller hvad der er behov for i lige præcis din familie.

 


 

 

 

Lukket for kommentarer.