Sådan får du glade DELEBØRN i god trivsel

Det er muligt at skabe et godt liv for børnene efter en skilsmisse. Forældrenes samarbejde, at lade børnenes behov komme først, empati, omsorg og nærvær er nogle af nøgleordene.

 

Af Jonna Jepsen, forfatter og specialkonsulent i Rafael Centeret

 

 

Er du forælder til et eller flere delebørn, kender du sikkert til nogle af de mange udfordringer, der kan ligge i det – ikke mindst for børnene. Deres sorg over adskillelsen, deres følelse af ikke at være gode nok og deres overbevisning om, at det er deres skyld. Det kan påvirke deres følelsesliv meget i negativ retning, og det vil videre få indflydelse på deres trivsel, sociale liv, koncentration og indlæring.

Derudover kan der være udfordringer for jer voksne med at blive enige, og mange gange kommer egne behov til at overskygge børnenes. Jeres indbyrdes uoverensstemmelser og jeres egne ønsker om at være mest muligt sammen med børnene kan få den ulykkelige situation ved familiens splittelse til at antage større dimensioner. Især hvis børnene bliver inddraget direkte i det.

 

Forældrenes samarbejde er afgørende for børnenes trivsel

Egmont Fonden og Børns Vilkår har foretaget en undersøgelse om børn og skilsmisse*. I undersøgelsens beskrivelse nævnes blandt andet, at ”når forældre efter en skilsmisse har konflikt og ikke kan samarbejde, står deres børn i en sårbar og udsat position. De skal ikke kun kæmpe med, at forældrene ikke er sammen, med alt hvad det indebærer af savn og udfordrende logistik. De skal også manøvrere mellem to forældre, der strides, og forældres uvenskab og manglende samarbejde påvirker barnet kraftigt. Det kan vi se på BørneTelefonen.

Når forældre strides, kan det gå ud over børnenes relationer til familie, naboer og skolen, og konflikterne risikerer at præge børns relation til både forældre og stedforældre negativt. Det sker blandt andet, når forældrene bruger børnene som budbringere imellem sig. Disse børn kæmper med at balancere deres ord og handlinger, så de kan manøvrere bedst muligt mellem de to forældre.

 

Forældrenes samarbejde er afgørende for, hvordan børnene trives i deres samværsordning. Ikke mindst børn, der har udstrakt samvær – dvs. 7/7 eller anden ligelig deling – er sårbare over for forældres manglende kommunikation og konflikt. Ved mærkedage, hvor de fleste børn drømmer om at have begge forældre samlet, oplever mange børn, at begge forældre i samme rum er lig med konflikter i lys lue.

Nogle børn, der lever i en deleordning, har denne samværsform, fordi deres forældre ikke kan blive enige om andet. Trusler om langvarige forløb i Statsforvaltningen, fjernelse af økonomiske bidrag og et højt konfliktniveau kan få forældre til at vælge deleordning – sommetider mod eget ønske – da denne samværsform giver begge forældre lige meget tid med barnet. Når motivet til at vælge fifty-fifty deleordning er begrundet i, at samværsformen kan være et værn mod konflikt, eller fordi denne måde at organisere samværet på for forældrene føles som det mest retfærdige, er deleordning langt fra altid det bedste for barnet.

Nogle forældre oplever, at en deleordning, hvor barnet er lige meget hos begge, er den eneste mulighed for at tilfredsstille deres behov, og lader bevidst eller ubevidst dette behov dominere over, hvilken samværsordning barnet ville trives med”.

 

Sådan trives børnene bedst i en deleordning

Der kan være forskellige forhold og hensyn fra familie til familie, men overordnet vil det bedste for børnene være, at forældrene sammen finder ud af hvilken ordning, der passer til netop deres familie ud fra en vurdering af, hvad der vil være optimalt for det enkelte barn. Det er vigtigt, at der lyttes til børnene. Selv om de måske endnu ikke har nået skolealderen, har de en følelse af, hvad de er mest trygge ved og trives bedst med. Børn er meget loyale og vil gøre meget for at undgå at såre eller bebrejde deres forældre. Derfor kan de have svært ved at sige, hvad de i virkeligheden føler, og det vil da være nødvendigt at kunne skue igennem deres diplomatiske ord.

Selv om børnene er det meste af tiden hos den ene forælder, har de brug for at have et sted hos begge forældre med deres egne ting, hvor de kan trække sig tilbage. Forældrene skal have hovedansvaret for alt det praktiske ved at barnet bor to steder, og drøftelserne om det skal børnene hverken blandes ind i eller være vidne til. Når de skånes for det, vil deres følelsesliv være lettere, og de vil kunne finde overskud og glæde i hverdagen. Og der skal et vist overskud til at pendle mellem to hjem. Det gælder især, hvis I som forældre har fået nye partnere, eller der er meget forskellige regler i de to hjem.

En skilsmisse er altid belastende for børn, men det kan lade sig gøre at hjælpe dem til at hele sårene og trives godt med situationen. Børnenes egne ressourcer spiller en rolle i den proces, lige som det er tilfældet med samarbejdet mellem jer som forældre og den omsorg og opmærksomhed, I giver jeres børn.

Noget af det bedste, I kan gøre for jeres børn, er at prioritere tid i hverdagen til samvær og nærvær. Foretage jeg hyggelige og sjove aktiviteter sammen, tale pænt med og om deres anden forælder og undgå at inddrage dem i de vanskelige voksensager. Det er også vigtigt at tale med børnene om deres følelser. Lytte til dem og hjælpe dem lidt på vej, når de har svært ved at sætte ord på. I den forbindelse er det værdifuldt at huske, at alle følelser er ok – også sorg, vrede, angst og utryghed. Det er følelser, der er naturlige, og som børnene har brug for, at de voksne rummer.

 

Følgende punkter har stor betydning for børnene:

  • At forældrene anerkender, at barnets følelser altid er rigtige og giver plads til, at barnet deler svære
  • følelser med såvel forældre som andre. En samtalegruppe for skilsmissebørn kan være en stor hjælp for børnene.
  • At børnene bevarer tæt kontakt til begge forældre
  • At forældrene bor i nærheden af hinanden
  • At børnene bevarer deres netværk
  • At forældrene undgår konflikter, når børnene er til stede
  • At forældrene deler deres frustrationer med andre voksne – aldrig med børnene!
  • At forældrene taler pænt til og om hinanden
  • At forældrene ikke introducerer en ny partner for hurtigt. Det er svært at se ens forældre kysse med en anden
  • At forældrene øver sig i at hygge sig sammen med børnene – bare lidt…
  • At begge forældre er til stede ved særlige begivenheder omkring barnet, ved konfirmation, fødselsdage, klassearrangementer, forældremøder m.m.
  • At begge forældre er opmærksomme på ”alenetid” med børnene
  • At forældrene kan adskille egne behov fra børnenes behov
  • At forældrene er åbne over for, at børnene bevarer kontakten med begge hold bedsteforældre

En fast base

Specielt børn i alderen 4-7 år kan blive både forvirrede, stressede og ulykkelige, når de skal skifte hyppigt mellem miljøer og forholde sig til mange mennesker og mange forskellige regler. Men teenagere i skilsmissefamilier udtaler også, at det er vanskeligt og ikke ønskeligt for dem at pendle hyppigt.

Blandt andet derfor er det vigtigt, at børnene får holdepunkter i de nye familierkonstellationer, som i dag er almindelige. De har brug for at have en oplevelse af at høre til et sted. At ”her bor jeg”.

Derfor vil det altid være mest hensigtsmæssigt for børnene at have fast base hos den ene forælder.

Det understøttes af Statsforvaltninger, som i deres samværsguide blandt andet skriver:

“Børn trives med at have flere tilknytningspersoner. Samtidig har små børn et udstrakt behov for tryghed, forudsigelighed og sammenhæng i hverdagen, hvilket bedst sikres ved en fast base hos den ene af forældrene”.

 

Kilder og referencer:

http://www.egmontfonden.dk/Upload/Egmontfondendk/PDF-filer/boerns-vilkaar-rapport-skilsmisse-2015.pdf

www.statsforvaltningen.dk/sfdocs/B%C3%B8rn/Samv%C3%A6r/Pjece%20Samv%C3%A6rsguide.pdf

http://www.farmorogborn.dk/skilsmisse/

http://voresborn.dk/familie/skilsmisse-trygge-born-med-to-hjem

http://www.b.dk/nationalt/skilsmisse-set-med-10-aarige-oejne-jeg-kan-blive-misundelig-paa-mine-venner-naar


 

Lukket for kommentarer.