Præmature børn – senfølger og diagnoser

På Dansk Præmatur Forenings Facebook-side er der for øjeblikket en lang tråd om diagnoser. Jeg vil i den forbindelse kaste lidt lys over det uklare område, der handler om senfølger og diagnoser.

I tråden er mange diagnoser repræsenteret. Typisk for præmature børn er cerebral parese (CP), Retinopathy of Prematurity (ROP) og hjerneskade pga. blødning. De har det til fælles, at de oftest er opstået i forbindelse med behandlingsforløbet på neonatalafdelingen. CP og skader i andre dele af hjernen er opstået pga. blødninger, som igen er forårsaget af for lidt ilttilførsel til hjernen. Det kan være sket i fostertilstanden, under fødslen eller i forbindelse med langvarig stressbelastning, som giver ændringer i blodgennemstrømningen og påvirker koagulationen (blodstørkning). Desuden spiller det umodne autonome nervesystem og de umodne lunger en væsentlig rolle, fordi de er årsag til mange apnøer og bradykardier, der kan reducere ilttilførslen til hjernen.

ROP er primært forårsaget af for kraftig ilttilførsel i den tidlige spædbarnsperiode under indlæggelsen og forekommer mest hos børn født i uge 23-25.

Så er de de andre diagnoser som ADHD, ADD, GUA, Asperger, Tourette, infantil autisme og andre autismevarianter. Her er årsagerne straks mere komplekse, og det vil fylde en hel afhandling at beskrive dem grundigt, så det bliver en relativt kort beskrivelse i denne artikel.

 

Årsager til ubalancer hos præmature børn:

  • Ugunstige forhold i livmoderen. Det kan fx være manglende næringsoptag, stress eller følelsesmæssige udfordringer hos mor, svangerskabsforgiftning, blød livmodermund/-hals, moderkageløsning, mors indtag af tobak/alkohol/medicin eller usunde spisevaner.
  • Fødselskomplikationer. Fx navlestrengen om halsen, barnet står længe i bækkenet, langvarig fødselsproces, vaginel fødsel med benene først eller sædefødsel, forskubbede kranieknogler, klemte kranienerver, akut kejsersnit samt epiduralblokade. Ved kejsersnit kommer der ikke optimalt flow i cerebrospinalvæsken umiddelbart efter fødslen, så nervesystemets/hjernens funktioner hæmmes. Desuden får barnet ikke den hjælp til styrkelse af immunforsvaret, som turen gennem fødselskanalen giver via overførsel af immunstyrkende bakterieflora. Følesansen stimuleres ved en vaginal fødsel, men ikke ved kejsersnit. Epiduralblokade medfører, at den fødende på grund af den tilførte smertedæmpning ikke selv producerer ret meget af det naturligt smertereducerende hormon oxytocin. Derved overføres der ikke oxytocin fra mor til barn, og barnet bliver altså ikke naturligt smertestillet og beroliget i fødselsprocessen. Det gør fødslen til en endnu mere voldsom oplevelse. Præmature børn har ofte en lav Apgar Score ved fødslen, hvilket er tegn på, at flere forhold ikke er optimale.
  • Chok, stress, smerter og adskillelse under behandlingsforløbet på neonatalafdelingen. Det forstyrrer hjernens udvikling på et kritisk tidspunkt: Det hæmmer udviklingen af forbindelser mellem hjernecellerne og nedsætter flowet af væske* i nervesystemet. Desuden hæmmer det den proces, hvor der dannes fedt omkring nervetrådene i hjernen**. Fedtdannelsen er nødvendig for, at signaler kan transporteres mellem cellerne.
  • Fejlstimulering af de basale sanser i indlæggelsesperioden: Følesans, muskel-ledsans og vestibulærsans fejlstimuleres, når barnet udvikles uden for livmoderen flere måneder før termin. Følesansen pga. smertepåvirkning og manglende positiv stimulering fra fostervandets konstante tryk og livmorderens sammentrækninger. Muskel-ledsansen pga. manglende bevægelsesmuligheder og rammer at stemme arme og ben imod. Vestibulærsansen pga. manglende bevægelse samt manglende mulighed for at få hovedet i alle retninger og fornemme tyngdekraften. De basale sanser danner basis for al videre hjerneudvikling. Når de fra starten er blevet fejlstimuleret, genoprettes de ikke af sig selv – der skal målrettet sansestimulering til. For mange præmature børn medfører den tidlige fejlstimulering og stresspåvirkning også et nedsat samsyn og en hæmmet lydbearbejdningsevne. Det fører til indlæringsvanskeligheder, som ofte betegnes ordblindhed.
  • Mælkeerstatning og medicin. Får barnet mælkeerstatning, går det glip af de antistoffer og øvrige naturlige næringsstoffer, som modermælken indeholder. Tidlig og omfattende medicinering påvirker immunforsvaret, som arbejder på højtryk for at bekæmpe de stoffer, der er fremmede for kroppen. Et svækket immunforsvar forårsager hyppige infektioner, typisk i barnets 3 første levår. Når barnets organisme skal bekæmpe infektioner, koncentreres alle funktioner om den proces, og imens stagnerer stort set al øvrig udvikling. Det vil sige, at hjernen ikke har optimale udviklingsbetingelser.
  • Traumer: At blive stukket og snittet i dagligt, at få hevet klistermærker af den papirstynde hud, at få lagt sonde, at have en C-pap blæsende ind i hovedet konstant, at opleve balancen mellem liv og død og at være adskilt fra sine forældre, som ellers er det eneste trygge i verden. Disse traumer sætter sig fast i det limbiske system i hjernen. Der kan naturligvis også opstå traumer under barnets opvækst som fx dødsfald i familien, skilsmisse under kamp, mange hospitalsindlæggelser osv. Desuden er det en konstant følelsesmæssig belastning at leve med senfølger.
  • Vacciner. Det er et kontroversielt emne, men ikke desto mindre er der en del eksempler på børn, der har ændret neurologisk tilstand efter vaccination. Oftest til tilstande, som hører under autismespektret. I mit praktiske arbejde har jeg mødt flere børn med denne historie. Ingen af tilfældene er blevet indberettet af forældre eller egen læge. Forældrene opgiver som regel på forhånd, fordi det kan være vanskeligt at dokumentere sammenhængen. Søg evt. på ”Vaccinationsskade dokumenteret” på nettet. (Dette punkt gælder også fuldbårne børn).
  • Voksne, der er usikre på den pædagogiske tilgang og derfor kommer til at bruge uhensigtsmæssig pædagogik. Fx at irettesætte, skælde ud, stille for høje eller lave krav, give styringen til børnene eller benytte belønningssystemer (som belaster selvværdet). (Dette punkt gælder også fuldbårne børn).
  • Mangel på tid og nærvær med forældrene: Samvær med 100 % tilstedeværelse, involveren i barnets indre og ydre liv, fælles aktiviteter, at have det sjovt og hyggeligt sammen. (Dette punkt gælder også fuldbårne børn).
  • For meget skærmtid. Det påvirker hjernen uhyggelig meget. Læs artikel om emnet her. (Dette punkt gælder også fuldbårne børn).
  • For lidt fysisk bevægelse. Det er klart, at jo mere et barn sidder ved en skærm, jo mindre bevæger det sig. Det betyder, at de basale sanser ikke bliver stimuleret, og da de er fundamentale for hjerneudviklingen, er det kritisk. (Dette punkt gælder også fuldbårne børn).
  • For ensidig eller usund kost. Sund og varieret kost er afgørende for hjernens udvikling, immunsystemet og organernes tilstand. Kosttilskud som mælkesyrebakterier og essentielle fedtsyrer er nødvendige til præmature børn.
  • For lidt eller for urolig søvn påvirker samme områder som kosten, lige som barnets energiniveau og humør ofte belastes. Det går ud over præstationsevnen. (Dette punkt gælder også fuldbårne børn, men er især en udfordring for mange præmature).
  • Toxiner i personlige plejemidler, tøj, legetøj, møbler, mad og drikke. Det kan bl.a. være parfumer, sprøjtemidler, konserveringsmidler samt kunstige farve- og tilsætningsstoffer. (Dette punkt gælder også fuldbårne børn).

* cerebrospinalvæske

**myeliniseringsprocessen

Symptomerne viser os, at barnet er i ubalance

De ubalancer, som ovennævnte forhold forårsager, kan være rigtig mange. Typisk er det i den tidlige alder problemer med søvn, spisning, immunforsvar, ængstelighed samt sen motorisk udvikling. Senere bliver det mere tydeligt, at det for tidligt fødte barn også er udfordret på koncentration, opmærksomhed, impulsstyring, kropsligt energiniveau (hyper- eller hypoaktiv), følelsesliv, indlæring samt samspil med både børn og voksne.

Det har psykiatrien valgt at betegne ADHD, ADD, GUA osv. Også autisme er relateret til disse årsager, men der kan desuden spille flere ting ind.

Altså er bogstavdiagnoser symptombeskrivelser.

Vælger vi at symptombehandle med medicin, belønningssystemer og specialundervisning, får vi ikke afhjulpet årsagerne. Det betyder, at de vil følge barnet videre i ungdommen og i voksenalderen, om end i mindre grad, da hjernen udvikles løbende, og barnet hen ad vejen finder strategier til at undgå det, der er svært.

 

I praksis fører diagnose til bevilget indsats

Da Lov om Social Service erstattede Bistandsloven i 1998, var det politikernes intention, at det skulle være nemmere at få hjælp og støtte til børn, der ikke havde diagnoser. Det stod i indledningen til loven.

I stedet er der sket det, at antallet af diagnoser er mangedoblet, fordi kommunerne i praksis har forlangt diagnoser for at bevilge støtte. Loven kræver ikke diagnoser – der er masser af lovmæssige muligheder for at yde støtte til et barn, der har psykiske eller fysiske funktionsnedsættelser. Læs om mulighederne her. Mulighederne er formuleret sådan, at behov og støtte altid er baseret på et skøn. Det giver kommunerne hjemmel for at afslå ansøgninger, som ellers er yderst relevante.

Denne praksis gennem mange år har betydet, at skolerne presser på for at få børn udredt og diagnosticeret. Det hænger dog også sammen med, at de er pressede på ressourcer, og at der er mange flere børn med symptomer på ubalancer end tidligere.

Vi kan gå andre veje og hjælpe børnene helt ind i kernen af deres personlighed

Når børn bliver tilgodeset med den indsats og opmærksomhed, der er listet herunder, vil hjerne og nervesystem reguleres til indre ro, og børnene bliver i stand til at mærke og at regulere sig selv. De vil da komme i fysisk og psykisk balance og have helt nye forudsætninger for at trives, socialisere, udvikle sig og indlære.

 

Den helheds- og udviklingsorienterede tilgang:

  • God tid og ro
  • Natur
  • Sund og varieret kost
  • Essentielle fedtsyrer og mælkesyrebakterier
  • Undgåelse af miljøgifte i alle former
  • Alderssvarende søvnmængde
  • Begrænset skærmtid
  • Stimulering af grundmotorikken
  • Manuel behandling af nervesystemets flow
  • Manuel regulering af knogler/muskler/led/bindevæv
  • Eventuelt synstræning og/eller lydbehandling
  • Terapeutisk hjælp til følelsesbearbejdning
  • At blive mødt på deres følelser og behov med accept og rummelighed og samtidig fast voksenstyring
  • 100 % nærvær sammen med deres forældre i hverdagen

Se også helhedsstjernen, der er en visuel illustration.

Der kan være neurologiske ubalancer, som kræver et ekstra fokus, men jeg har mange års praktisk erfaring for, at børn med bl.a. koncentrationsbesvær, opmærksomhedsforstyrrelser, hæmmet impulsstyring, kraftige reaktioner, indlæringsvanskeligheder, lavt selvværd og udfordringer i socialt samspil kan blive særdeles velfungerende, når de mødes med det beskrevne udviklingsperspektiv. Det er uanset, om de har en diagnose eller ej.

Det er nødvendigt, at indsatsen er helhedsorienteret – ingen af de nævnte områder kan stå alene. Og så er det vigtigt at være opmærksom på, at det tager tid at genoprette ubalancer, som har været til stede i flere år. Men det er den målrettede indsats over tid, der giver de store og varige positive forandringer.

Helhedsindsatsen i et udviklingsperspektiv er dokumenteret i et interventionsprojekt i 2 specialklasser på Lindevangskolen, Frederiksberg.

 


Jonna Jepsen, den 23. august 2017.


 

 

Lukket for kommentarer.