Klientudtalelser

Klientudtalelser fra spørgeskemaundersøgelse efterår 2010

Simon 3 år    Frederik 18 mdr

 

Forældre til børn og unge, der har været i et tværfagligt forløb, udtaler bl.a.:

  • Trives langt bedre, glad, knytter venskaber
  • Stor forandring, mere harmonisk, færre konflikter
  • Mere selvsikker, ikke længere hovedpine, kan læse uden problemer
  • Stor udvikling; har fået overblik, det sociale liv fungerer bedre, spisning og søvn er blevet bedre, har en større glæde og er begyndt at indlære. Ritalin reduceret.
  • Glad og trives. Bedre søvn.
  • I bedring. Mere ro efter 2 ugers træning.
  • Stortrives! Daglige øvelser, som vi hygger os med, koncentrationen er blevet bedre, han er fagligt 2 år foran
  • Mere glad, større selvtillid
  • Meget bedre generel trivsel, mindre hovedpine, mere ro
  • Mere ro, ikke så stresset, mindre aggressiv, færre ritualer
  • En helt anden pige! Siger fra, mere selvstændig, mere mod på nyt, er begyndt på 2 fritidsaktiviteter
  • Mere glad, snakkende, højere selvværd, nyt mod, ikke længere hovedpine, bedre søvn
  • Tryg og i balance med sig selv
  • Hurtigere til at spise, bedre trivsel, mere rolig
  • Bedre trivsel, mere glad og tilfreds. Færre angstanfald/ blokeringer
  • Er blevet stærk, social, modig, har fået gå-på-mod, er selv socialt opsøgende, vil gerne hjælpe andre
  • Helt anden pige! Ikke mere så ked af det, bedre til at håndtere stress, højere selvværd, bedre socialt liv
  • Bedre søvn, ikke længere mareridt, slapper mere af, mere glad, tager initiativ, bedre til at håndtere stress
  • En glad pige, der trives og har venner. Helt utrolig forandring.

Forældre til for tidligt fødte børn udtaler om Rafael Centeret bl.a.:

  • “Jeres funktion er uvurderlig – den kan ikke gøres op i penge!”
  • “RC har betydet alt!”
  • “RC har ændret vores tilværelse positivt og givet håb”
  • “I har stort engagement, bekymrer jer, er nærværende, har empati”
  • “I møder, forstår, rummer, tager os alvorligt, giver tryghed”
  • “I har stor viden og kompetence”
  • “I tænker anderledes, ser på alle muligheder”
  • “I er effektive, handlingsorienterede og konkrete”
  • “Uvurderlig opfølgning. Vi føler os trygge og i gode hænder”
  • “Vi blev taget alvorligt for 1. gang siden fødslen (4½ år)”

Filip student  Isabella Knudsen

Klientudtalelser fra løbende tilbagemeldinger

“Kære Jonna.Tusind tak for i går – du er god! Og det, du sagde, gjorde virkelig indtryk. Vi oplevede, at du så og mødte vores datter. Og hun følte sig mødt, er jeg sikker på. Du er guld værd.

Også tusind tak for rapporten, som jeg har læst igennem flere gange. Den er bare så god, fyldestgørende og nærværende. Igen her viser du bare, at du ser vores datter som den pige, hun er. Jeg tror, mødet med dig har gjort, at hun kan se, der er en mulighed for at få det bedre med sig selv, og du har givet hende indsigter i, hvordan tingene hænger sammen – tak!

Og så positivt at læse om de behandlingsformer, du anbefaler”.

Mor til datter på 17 år med spiseforstyrrelse og følelsesmæssige udfordringer.


“Siden samtalen hos jer for godt 2 år siden er det bare gået så godt for Bertram. Han er en rigtig dejlig dreng, der i dag fungerer fuldstændig på lige fod med sine jævnaldrende – inden for nogle områder er han endda foran! Hans motoriske vanskeligheder er væk og han er blevet en helt dygtig lille håndboldspiller. I skolen fungerer han rigtig godt, selvom skolen er organiseret uden fast struktur, med aldersdifferentierede hold i dansk og matematik. Det betyder at han skal forholde sig til 4 forskellige sammensætninger af børn og undervisning i forskellige lokaler i løbet af ugen, men det klarer han uden problemer. Han husker endda næsten altid at få sit gymnastiktøj med hjem 🙂

Bertram er en meget omsorgsfuld og humoristisk dreng, og han er blevet en meget populær legekammerat blandt sine jævnaldrende. Han forsvinder ikke ind i sig selv, som han gjorde tidligere og han kan klare sanseindtryk i samme grad som jævnaldrende. Bertram er meget musikalsk og en stor fan af den amerikanske gruppe Red Hot Chili Peppers. Derfor gav vi ham en billet til den koncert de spillede i Herning i oktober. Det var hans første rigtige rockkoncert, og vi var lidt spændte på hvordan han ville tage de voldsomme sanseindtryk, der er til sådan en koncert, men det gik simpelthen så godt og han stor-nød det (og vi nød at se på ham mens hans spille luftguitar og lufttrommer til alle numrene). Kort sagt vil vi bare endnu en gang sige tak til jer. I var med til, at vi fik Bertram på rette spor, så han i dag fungerer så godt, som han gør”.

Forældre til dreng på nu 8 år (navnet er opdigtet pga. ønske om anonymitet)


”Tusind tak for verdens bedste samtale. Hvor er det dejligt at tale med en som dig. Endelig en der forstår situationen – uden at man hele tiden skal overbevise og forsvare sig. Du har fået fat i hele essensen og har noteret dig de rigtige ting på samtalearkene.

Vi praktiserer positive svar og “et nej er et nej”. Det går helt sikkert fremad. Det virker meget bedre og vi har færre konflikter. Tak for reminderen”.

Signe Frogne, mor til tvillingedrenge på 4½ år


”Vi er meget, meget glade for rapporten.
Jeg føler, at 5 års kamp er slut. Var simpelthen så træt hele weekenden”.

Og fra artikel i Søndagsavisen: Annette & Flemming havde hørt om Rafael Centeret i Roskilde, der som det første af sin art i Danmark tilbyder hjælp til for tidligt fødte børn og deres forældre.

”Jeg må indrømme, at jeg var temmelig skeptisk. Det kunne umuligt hjælpe bare med noget massage, og hvad de ellers gør”, siger Flemming.

”Vi kunne se, at hun blev gladere, og efterhånden kunne hun være sammen med de andre børn i børnehaven en hel dag uden at skulle have voksenkontakt. Nu er hun også begyndt at gå til fodbold. Og det elsker hun”, siger Flemming.

Annette & Flemming Berg, mor og stedfar til 6-årig præmatur pige


”Det er et flot stykke arbejde du har lavet, og du kan tro jeg kan bruge det. Jeg er meget glad for vores samtale. Tusind tak for de søde ord i din første mail … det varmede. Jeg ved, jeg er en god mor …skal nok bare lige mindes om det engang imellem :o)”.

Line Gry Simonsen, mor til 4-årig præmatur pige


”Først og fremmest tak for en god samtale. Det har sat så mange tanker (gode) i gang, og vi har det som om, vi selv har været i terapi. Vi har fået håb om og energi igen, at der er noget vi kan gøre for vores dejlige pige. Tusind tak.

At du så også har forstået os til fingerspidserne, det er SÅ dejligt!”.

Og et stykke inde i forløbet:
”Isabella har det så godt! De sidste to uger har været endnu mere fantastiske i dagplejen end ellers. Nu har hun ikke engang tid til at komme ind af døren, før hun er i gang med at lege med de andre. Skønt!

Efter spædbarnsterapien var hun lige lidt udfordrende i to dage, men super glad alligevel og vi kan mærke, der er noget hun slap hos terapeuten.

Så som du nok kan høre, så går det bare så godt, og vi er så overvældet af, hvor lidt der egentlig skal til – bare lidt ærlighed og det rette ordvalg, så kan man selv hjælpe sådan en  lille størrelse SÅ langt. Jeg fortæller også vidt og bredt både om jer, men også om spæd-barnsterapi.

Der er mange, der bliver dybt rørte/rystede over, at så små børn ikke bare har glemt fødslen og efterforløbet, men jeg kan se, at det sætter tanker i gang hos diverse mødre.

Der er flere og flere, der bemærker de meget pludselige ændringer hos Isabella – selv en far i dagplejen spurgte den anden dag: Har Isabella ikke forandret sig temmelig meget?! Det var så godt at høre. Godt nok har Isabella altid været en glad og interesseret pige, men meget forbeholden overfor de andre børn. Det er hun ved at have lagt af sig. Det er så skønt!

I morgen skal vi af sted til terapi for sidste gang, så mener vi, at vi har gjort alt, vi kan, for at hjælpe Isabella til at få sat nogle punktummer for den svære tid i hendes liv. Så skal det bare vedligeholdes og nydes!

Terapeuten har hjulpet, som du nok kan forstå, Isabella rigtigt meget, men hun har også hjulpet os. Vi havde to sessioner alene med hende, før Isabella skulle med, og da fik vi begge grædt lidt ud over det hårde forløb. Terapeuten tacklede det på den helt rigtige måde for os, og vi kan mærke, vi alle er ved at være klar til at se fremad og give slip på alle ”sårene”.

Og så vil vi bare lige sige tak til dig endnu en gang. Vi er begge så rørte over, at der findes en ildsjæl som dig, som husker os og vores datter :-)”.

Jesper og Maria, forældre til 2-årig præmatur pige


”Vi var meget lettede over endelig at have fundet en person med så bred en viden inden for præmaturområdet, at vi kunne få hjælp til en helhedsrettet indsats for at vores datter kan få det godt. Jeg har talt varmt om dig til min ressourcegruppe fra neonatalafdelingen.

Vores datter har nu færre mavesmerter og er i en god trivsel i børnehaven, hvor hun har fået overskud til at lege i gruppe på 3 piger. Hun bliver ikke mere så ked af det ved afvisning i leg. Børnehaven har indført hviletid efter frokost, hvilket hun profiterer af. De har også iværksat Marte Meo-forløb for hende”.

Jørgen og Tine, forældre til 5-årig præmatur pige


”Vi har været hos terapeuten 4 gange, og allerede efter den 1. gang havde vi en sød og glad  pige – et helt andet barn!

Havde vi dog bare vidst dette for flere år siden, så havde det sparet os for en masse bekymringer og dårlig stemning i vores hjem.

Vi er blevet bedre til at tale om, hvad vi skal, hvem der kommer osv. Nu har Matilde overskudet til at høre efter og selv spørge ind til tingene.

Vi har indført 1 times middagslur hver dag, og det fungerer rigtig godt. Hun får et break, som hun virkelig har brug for og børnehaven mærker også stor forskel, så hun nu virker som     om, hun har overskud til at klare eftermiddagen også. Vi har fået en lidt mere afslappet aften,  da hun kommer lidt senere i seng, hvor vi kan tale, spille og lege.

Vi oplever oven i købet, at hun leger alene på værelset og selv finder på noget – fx lego, dukker osv. Vi bliver gang på gang overraskede over, hvor meget det har hjulpet, og det har givet et kæmpe overskud herhjemme.

Tusind tak for jeres hjælp og henvisninger, vi har fået en ny familie! :-)”.

Claus og Rie, forældre til 3½-årig præmatur pige


”Endnu engang tusind tak for det gode møde; med en vejledning, der var meget konkret og kompetent i vores øjne – det var rart for én gangs skyld :-)”.

Ann & Thomas, forældre til præmatur pige på 10 måneder

”Annas forandring er helt utrolig. Skoleskiftet har haft så mange sidegevinster, som højere frustrationstærskel, initiativ, venskaber m.m.”.

Tina, Mor til præmature tvillinger på 12 år


“Hende Charlotte forstår mig meget bedre end alle de andre behandlere, jeg har været hos. Det er som om jeg så bedre forstår mig selv. Jeg kan mærke, hun er ægte interesseret i sit arbejde.

Det var næsten som hypnose, jeg var væk, men var der, men var ligesom på et andet plan. Hun har altså bare fingre, der kan noget uden det gør ondt. Jeg var helt afslappet, som jeg ikke har været før. Jeg tror, det er en behandlingsform, der kan hjælpe meget på mine  traumer”.

Mathias, 16 år, født i uge 30