Har dit barn blæreproblemer?

Mange børn har problemer med blæren. En del – især drenge – er nattevædere, lige som der er mange, som har svært ved at holde på vandet i dagtimerne. Der kan være flere årsager til disse forhold. Når vi kender årsagerne, kan vi gøre noget ved dem og dermed få problemet til at forsvinde.

 

Af specialkonsulent Jonna Jepsen

 

 

Nogle børn har problemer med ufrivillig vandladning om natten (enuresis nocturna). Når der er tale om dette forhold, synes årsagen at være en ubalance mellem den natlige urinproduktion og blærens rummeevne samt nervesystemets manglende evne til under søvn at registrere og alarmere, når blæren er fuld.

Der er dog også en del børn, der tisser i bukserne om dagen, og indimellem også om natten, når de er pressede eller følelsesmæssigt belastede.

 

Hvad er forskellen sengevædning om dagen og om natten?

Barnet har enuresis, hvis det tisser i sengen om natten efter fem-års alderen, hvorimod det kaldes daginkontinens, hvis det tisser i bukserne i dagtiden. Det er vigtigt at adskille disse former for inkontinens, da indsatsen vil være forskellig.

 

Hvor almindeligt er det?

Enuresis er meget hyppigt forekommende. Seks til 10 procent af alle syv-årige har problemet. Det betyder, at et til to børn i hver første klasse og i alt cirka 50.000 børn lider af enuresis. Enuresis er næsten dobbelt så hyppigt hos drenge som piger.

Lægevidenskaben mener, at enuresis kan være arveligt. Hvis for eksempel en af to forældre har haft enuresis som børn, vil deres børn have fem-syv gange større risiko for at få enuresis end andre. Man er i gang med at forsøge at finde de gener, der medfører enuresis.

 

Umoden blære- og nyrefunktion hos for tidligt fødte børn

For tidligt fødte børn har ofte en umoden og belastet blærefunktion. Nyrernes dannelse og udvikling afsluttes i 36. graviditetsuge.

Evnen til at koncentrere urinen og til at omsætte medikamenter i nyrer og lever er nedsat hos præmature børn.

Forstyrrelser i væskebalancen er hyppigt forekommende hos nyfødte præmature børn. Det kan både være i form af overhydrering og af dehydrering, og begge dele kan medføre en lang række ubalancer i samtlige organer. Derfor overvåges væskebalancen tæt i den neonatale periode.

Fungerer nyrerne ikke optimalt, vil det have indflydelse på barnets øvrige organer og dets immunforsvar.

Mange for tidligt fødte børn er længe om at smide bleen, og mange er vådliggere helt op i skolealderen.

 

Børns problemer med blærefunktionen generelt

Også børn født til tiden kan døje med udfordringer på dette område. Er barnet anspændt, bange eller uroligt, kommer det lettere til at tisse i bukserne, fordi trykket ned på bækkenbunden så er større, og barnet har mindre kontrol over musklerne. Angst for en autoritær voksen i barnets nærhed kan medføre manglende natlig blærekontrol (enuresis).

Er kroppen i alarmberedskab pga. angst, utryghed eller pres, aktiveres ’flygt, frys eller kæmp-reaktionerne’, mens blærens og tarmens funktioner nedsættes. Står det på over en længere periode, vil det forårsage vedvarende problemer med blærefunktionen.

 

Børn, der tisser i bukserne, har næsten altid en nedsat kropsbevidsthed

Et barn med nedsat kropsbevidsthed og kropskontrol vil i mange tilfælde ikke lægge mærke til, at det har tissetrang. Trangen vil forsvinde for et stykke tid for derefter at komme akut tilbage, og så kan barnet ikke nå at komme på toilettet.

Når barnet har drukket en halv liter væske, vil det efterfølgende skulle tisse tre gange, første gang efter ca. 20 minutter. Når man ved det, kan man hjælpe barnet med at mærke sin egen krop omkring det tidspunkt. Man må dog være opmærksom på ikke at have for meget fokus på tisseriet, fordi det så kan blive et psykologisk pres. Man kan undgå at nævne noget om at tisse, men bare få barnets opmærksomhed draget hen mod dets egen krop.

 

Helhedsorienteret indsats

Jævnfør ovenstående årsagsforklaringer vil interventionen først og fremmest bestå af daglig sansestimulering i en periode. Det vil få barnet til at mærke sig selv og altså få en øget kropsbevidsthed, så det kan mærke de signaler, kroppen sender.

En muskelafspændende og -styrkende indsats kan være en god hjælp. Når en eller flere muskler bliver stramme og anspændte, og andre muskler bliver slappe, giver det en ubalance i kroppen. Derfor skal der både arbejdes med muskelafspænding og muskelstyrketræning, lige som barnets bevidsthed om muskulaturen bør inddrages. Behandleren kan hjælpe barnet til bevidst at mærke spænding/afspænding.

Det vil typisk være en motorikvejleder, fysioterapeut eller neuro-muskulær massør, der kan stå for Indsatsen.

Osteopati, kranio-sakral terapi og zoneterapi kan skabe balance i nyre- og blærefunktionen og i nervesystemet.

For mange børn er der tale om en kombination af fysiologiske og følelsesmæssige årsager til problemer med blærefunktionen.

Det er vigtigt at sørge for ro og afspænding i hverdagen, og det må afdækkes, om barnet føler sig presset eller kuet i dagligdags situationer i forhold til kammerater og primære voksne eller præstationskrav.

Det er naturligvis nødvendigt at gøre en aktiv indsats for at ændre på de uhensigtsmæssige forhold, der er årsager til ubalancerne.

Den dybere følelsesmæssige side af sagen kan afhjælpes med gode og anerkendte børnepsykoterapeut-iske metoder og ikke mindst ved at sikre en følelsesmæssig afstemning i hverdagen. Hermed menes nære, trygge relationer, hvor barnet mødes med dyb forståelse af dets behov. Både forældre og fagpersoner, der er omkring barnet i hverdagen, kan have brug for pædagogisk/psykologisk vejledning.

Når barnet føler sig trygt, mødt og forstået, og der bliver stillet passende krav, vil det slappe af og spænde af i kroppen.

 

Har du brug for professionel assistance?

Har du brug for hjælp til at komme problemet til livs, kan vi afdække årsagerne til dit barns blæreproblemer, og gennem en helhedsorienteret handleplan kan vi få skabt en god balance i barnets blærefunktion.

Kontakt os for at booke tid til en udredende samtale.

 


 

Lukket for kommentarer.