Grundmotorik og syn – i punkter

Vestibulærsansen

er et lille sanseapparat, placeret i hver side af det indre øre, som registrerer hovedets bevægelser. Er sansen understimuleret, bliver barnet nemt svimmel eller utilpas, når det fx gynger, vipper, er i karrusel eller passager i en bil.

Vestibulærsansen stimuleres ved gyngende, vuggende, svingende, drejende, hoppende og dansende bevægelser. Den hænger sammen med øjenbevægelserne og er derfor vigtig at få stimuleret for fx at blive god til at følge linjerne i en bog.

Følesansen

registrerer berøring af huden og har stor betydning for motorik og kropsfornemmelse. Er denne sans understimuleret, vil selv en lille berøring føles ubehagelig. Barnet kan nemt føle sig truet, når andre børn kommer for tæt på, hvilket kan resultere i, at barnet slår eller bider. Børn med nedsat følesans har ofte megen uro i kroppen og kan have svært ved at finde ro og sidde stille. Derfor er ”massage” vigtig.

Muskel-ledsansen

registrerer, hvor meget muskler og led spændes eller afspændes, og hvilken stilling kroppen er i. Så denne sans har derfor stor betydning for præcise bevægelser. Og fungerer den ikke optimalt, vil det betyde, at barnet bliver klodset. Muskel-ledsansen stimuleres, når barnet er i bevægelse.

Tonus

Musklernes hvilespænding er den spænding, der altid findes i musklerne, (musklernes parathed). Denne hvilespænding er forskellig fra menneske til menneske. Musklerne vil derfor hos nogle fremtræde hårde og hos andre bløde. Tonus kan være normal, lav eller høj. Tonus reguleres fra hjernen og er påvirket af vestibulær- og følesansen. Ved normal tonus skal et menneske kun øge spænding i musklerne lidt for at udføre en bevægelse. Og ved lav tonus skal spændingen i musklerne øges tilsvarende mere.

Tonus fortæller ikke noget om musklernes styrke.

Arousal

For at kunne være opmærksom og bedre koncentrere sig, skal man have en normal vågenhed i hjernestammen. Men for nogle børn er hjernestammens vågenhed enten for vågen eller for sløv. Og børnene bliver derfor enten meget aktive eller meget sløve.

Hjernestammen skal stimuleres, hver gang barnet skal præstere. Enten ved dæmpende eller vækkende sanseindtryk. Dermed bliver barnet mere parat til at modtage læring.

Reflekser

Spædbarnet er født med primitive reflekser, som i de første leveår hjælper det lille barn til at bevæge sig og udvikle sig motorisk. Jo mere en refleks bliver udført, jo mere bevidstgjort bliver refleksen, og barnet kan til sidst selv vælge at benytte sig af denne refleks eller ej. Er en eller flere reflekser ikke bevidstgjort, kan de hindre/besværliggøre dele af den motoriske udvikling.

Øjenbevægelser

Øjnene bevæges ved hjælp af 6 små muskler i et ret kompliceret bevægelsessystem. Bevægelserne skal være glidende, smidige og automatiserede og skal foregå uden at hovedet bevæges med. Således vil øjnene ubesværet kunne følge en linje og ikke springe ord over eller miste læsestedet. Ligeledes vil der også kunne følges fx en bold i bevægelse.

Samsyn

Der skal hurtigt og præcist kunne rettes begge øjne mod et punkt fx bogstaverne i bogen. Der skal kunne sammensmeltes billederne fra højre og venstre øje, så vi kan bedømme afstande, dybde og placering og se i 3D. Ellers vil bogstaverne nemt komme til at stå dobbelt, det bliver svært at gribe en bold, og vi bliver hurtigt meget trætte i øjnene og kan få hovedpine.

Fokusering

Evnen til at se skarpt på ting både på nær og langt væk uden at det slører. Det kan fx være skiftet fra bog til tavle. Hvis man er dårlig til at fokusere og/eller har svært ved at styre denne evne, vil man ofte opleve, at teksten hopper og skarpheden i det ord man forsøger at stille skarpt på, ændres i tydeligheden.

Perifert syn

Er vigtig for at kunne orientere sig, både i klassen men også i trafikken.

Visuel koncentration

Evnen til at arbejde koncentreret med en synsmæssig opgave uden at blive forvirret/forstyrret af irrelevante indtryk i periferien, såsom sidemanden der vipper på stolen, eller de andre elever som leger ude i skolegården.

Øje-/håndkoordination

Synet skal kunne samordne det man ser med bevægelse af kroppen. Øjet vurderer afstanden hen til den sete ting, og bevægelsen følger efter. Øje-hånd koordination er vigtig, når vi fx skal gribe en bold, tage efter et glas vand eller skrive bogstaverne på linjen. En dårlig øje-hånd koordination vil give klodsede bevægelser.

Rum- og retningsfornemmelse

Evne til at orientere sig i et rum og vide i hvilken retning man skal bevæge sig for at komme et bestemt sted hen. Har også indflydelse på evnen til at se, hvilken vej bogstaverne vender.

Visualisering

At kunne tænke og huske i billeder, så vi kan genkalde os et billede på det ” indre lærred” af noget, vi tidligere har set. Visualiseringen er vigtig, når der skal regnes, staves og den læste tekst skal huskes.

Visuel perception

Hjernens tolkning og forståelse af det sete. Vi ser ikke med øjnene, men med hjernen. Øjnene opfager blot det vi ser, og så er det hjernen, der analyserer og bearbejder det vi ser, sammen med de øvrige sanser. Hvis vi ikke har lært at tolke det vi ser til noget forståeligt, så kan vi få problemer med indlæringen.

Synsskarphed på nær og på afstand

Evnen til at se skarpt på nær og på afstand. Har vi en synsfejl, kan det afhjælpes med briller eller kontaktlinser.