Foredrag: FRA SPECIALKLASSE TIL NORMALKLASSE

– hvordan er det muligt at nå der til?

 

Oplever du som specialklasselærer/-pædagog, at det kræver mange ressourcer at være 100 % på?

Og kan du genkende det barn, der tænder helt af, når noget er svært, afledes med det samme når en fugl flyver forbi vinduet, har en dinosaurus med i skoletasken i stedet for sin danskbog, kommer ind fra frikvarteret i vådt tøj og skal på toilettet hele tiden eller i sidste øjeblik?

Det barn, der lige som de fleste af de andre børn ikke kan sidde stille og koncentrere sig, ikke kan tolke de andre børns signaler og ikke kan styre impulserne?

Arbejder du med børn i specialskole/-klasse, og kan du – som et supplement til specialpædagogikken – tænke dig at få nye muligheder for at afhjælpe årsagerne til børnenes udfordringer, så de får en indre ro og dermed helt nye forudsætninger for kognitiv udvikling? Så læs videre her.

 

Virker indsatsen fra PPR og børnepsykiatrien ikke optimalt eller slet ikke?

Hverdagens skolepraksis kan støttes af tiltag fra PPR og børnepsykiatrien. Der stilles næsten altid en diagnose, inden et barn visiteres til et specialtilbud. Derudover vil tilbuddet fra børnepsykiatrien typisk være medicin, som dæmper barnets symptomer på neurologiske og følelsesmæssige ubalancer.

Men barnet har det stadig svært, og årsagerne til dets udfordringer er ikke blevet afklaret og afhjulpet.

 

Hjernen kan påvirkes effektivt med sansestimulering, mindfulness, følelsesbearbejdning og indlevelse

Når du har indblik i det enkelte barns hjerne- og følelsesmæssige forudsætninger, har du nøglen til inklusion i praksis og hermed til det enkelte barns og hele klassens gode trivsel.

Dvs. muligheden for at hjælpe et barn videre til et ordinært skoletilbud.

Du får på denne aften en introduktion til de mekanismer, der ligger bag børns neurologiske og følelsesmæssige udfordringer. Og ikke mindst løfter vi sløret for de helt konkrete værktøjer, der kan skabe ro, trivsel, glæde og udvikling. Metoderne er ikke alene rettet mod det enkelte barn, men i lige så høj grad mod de fælles rammer. Alle børn i klassen profiterer af dem.

 

Aftenens temaer:


  • Vellykket inklusion er baseret på helhed i både indsigt og indsats
  • Neuropædagogik i praksis med fokus på samspil, sanser og mindfulness
  • Kreative processer for følelsesforløsning hos børnene. Svære følelser binder negativ energi
  • Hvordan passer du på dig selv og opbygger dine egne ressourcer?
  • Forventninger til og fra forældrene og det gode forældresamarbejde
  • Interne samarbejdsrelationer

Metoderne er afprøvet, og den overbevisende effekt er dokumenteret


Vi har meget overbevisende resultater med vores metoder, og de er dokumenteret i et interventionsprojekt i to specialklasser. Projektet lå til grund for TV-dokumentaren “Jeg hader ADHD”, som TV2 viste første gang i 2013.

Læs alt om projektet her

 

 

Oplægsholder:


Specialkonsulent, forfatter, voksenunderviser Jonna Jepsen.

Jonna har over 20 års erfaring med arbejdet med børn og unge og næsten lige så mange års erfaring med undervisning.

 

Se yderligere præsentation i kursusbeskrivelsen via linket nedenfor.

 


Foredrag i PS Videnscenter, Højvang 5, 4300 Holbæk

Tirsdag den 19. september 2017, kl. 19-21. Tilmeld dig her inden den 1. september 2017.

 

Foredrag i København (eksakt lokation oplyses senere)

Tirsdag den 14. november 2017, kl. 19-21. Tilmeld dig her inden den 1. november 2017.

 

Pris: kr. 50/person.

 

Foredraget er informativt i sig selv, og måske får du her den inspiration og viden, du lige står og mangler.

Men vil du gerne gå meget mere i dybden med temaet, har du mulighed for at deltage i et 3-dages kursus for specialskolefolk. Vi kursusstart henholdsvis den 26.10.2017 og 18.01.2018.

 

Læs mere om 3-dages kurserne og find tilmeldingsmulighed her


OBS!

Melder du dig til et af 3-dages kurserne, trækkes entréen ved foredraget fra kursusafgiften.


 

Lukket for kommentarer.