Belønningssystemer kan gøre mere skade end gavn

Hvilke værdier vil du give videre til dine børn?

Der er mange måder at være forældre på.

Vi har alle en bagage, der påvirker vores forældreskab. Både bevidste og ubevidste normer er i høj grad styrende for vores måde at agere på i forældrerollen.

Hvilke værdier har vi selv fået med os? Og hvilke ønsker vi bevidst at give videre til vores børn?

 

Elsker du mig kun, når tingene lykkes for mig?

For øjeblikket er det meget populært at bruge belønningssystemer. Mange fagpersoner og forældre er glade for det, fordi det har en effekt her og nu.

Billedresultat for reward system for kids

Men på den lange bane er effekten knap så positiv.

Lad mig kort forklare hvorfor:

Når et barn får ros og belønning, aktiveres produktionen af hormonet dopamin. Barnet får en positiv følelse indeni. En følelse af at være god nok og at være dygtig. En følelse, der kan give barnet en oplevelse af at være elsket.

Men hvad føler barnet så alle de gange, det bliver irettesat og måske endda får skæld-ud?

”Elsker de mig kun, når tingene lykkes for mig? Så er jeg altså ikke værd at elske som den, jeg er. Jeg skal gøre mig fortjent til det”.

Det betyder, at barnet godt nok får boostet sin selvtillid (når tingene lykkes), men samtidig får svækket sit selvværd. Og det er en alvorlig sag. Det påvirker barnets sociale liv massivt, og det kan kreere en lille perfektionist, der er afhængig af ros og belønning for at føle sig god nok.

Selvværd er ikke sådan lige at bygge op. Det kan tage rigtig lang tid og kræve en stor indsats, hvis det først er blevet svækket.

 

Hvad kan vi gøre i stedet for at belønne?

Et barns adfærd er altid begrundet i nogle bagvedliggende forhold, som vi må finde frem til og derefter afhjælpe. Måske kan barnet ikke sidde stille, koncentrere sig, håndtere skift mellem aktiviteter, fornemme andres grænser og styre sine impulser og reaktioner i skolen, fordi det har forstyrrelser i den sansemotoriske og neurologiske udvikling. Så kan det ikke nytte at irettesætte og med udsigt til en belønning stille krav om, at barnet skal kunne det eller øve sig på det. For de grundlæggende forudsætninger mangler. Så det er i stedet dem, der må tages fat i og bygges op via målrettet sansestimulering, kostfokus, manuel terapi m.m..

Det kan også være, at barnet er meget tilbageholdende og/eller, at det slet ikke vil i skole. Også i den situation mangler barnet forudsætningerne for at klare udfordringen. Barnet er højst sandsynligt tidligere traumatiseret og har nogle negative erfaringer fra skolen. Så barnet har brug for traumeforløsende terapi og voksne, der kan tilrettelægge skolegangen, så den tager hensyn til barnets følelsesmæssige tilstand. Vælger man i stedet at love barnet belønning for at træde mere frem på scenen eller for at gå i skole, beder man barnet om noget, som det ikke har forudsætninger for at klare.

Begge de to ovennævnte eksempler kan sammenlignes med, at man som voksen ligger i sengen med influenza og 41 i feber, og at ens arbejdsgiver ringer og siger, at man skal på et krævende job i udlandet med det samme. Når man så siger, at man ikke kan, siger han: ”Men du får en god bonus for det”.

 

Vi har beskrevet tilgang til børn med udadreagerende adfærd i et andet indlæg her på siden

 

Vi hjælper gerne med at afhjælpe de bagvedliggende årsager. En del af indsatsen består af vejledning i pædagogik og samspil – uden brug af belønningssystemer 🙂

 

Ring på 7020 1509 eller skriv på post@rafaelcenteret.dk.

 

 

Lukket for kommentarer.