10 gode råd til mere tid og nærvær i børnefamilien

 

Kender du det?

Stress på om morgenen, konflikter og dårligt humør – en dum start på dagen.

Og i den anden ende: Hente børn på vej hjem efter en travlt dag på jobbet, handle, hjælpe med lektier, lave mad, sætte en vask over, få børnene i bad og i seng.

Undervejs opstår der konflikter mellem børnene, mens du har travlt med at nå det hele. Travlheden gør din lunte kortere end sædvanligt, og du kommer til at skælde ud. Det er svært at få børnene til at slippe iPad’en og komme hen til spisebordet, når maden er klar. Så for at få det hele til at hænge sammen får børnene lov at sidde liiidt for længe med deres iPad og foran fjernsynet.

Du ved det godt. Har dårlig samvittighed. Men kan bare ikke finde den tid og det overskud, der kan ændre situationen.

 

Sådan vender du den negative spiral

Når du befinder dig midt i hverdagens trummerum, kan det være rigtig svært at finde andre muligheder. Men de er der, og nøgleordene er prioritering og planlægning.

Hverdagen og familielivet kan meget tit planlægges mere hensigtsmæssigt – både i de lavpraktiske detaljer og i det store perspektiv. Lad os tage det lavpraktiske først.

 

10 gode råd til en organiseret hverdag, der giver dig mere tid


  1. Sæt fx søndag aften af til at planlægge næste uge.
  2. Lav en madplan for hele den kommende uge og skriv en indkøbsseddel.
  3. Køb ind til hele ugen. Måske kan du – eller din partner – nå det søndag aften?
  4. Aftal hvem der henter og bringer samtlige ugens dage og lav et skema eller nogle piktogrammer, så også børnene kan holde sig orienteret.
  5. Er der mulighed for at få bedsteforældre til at hente en fast dag om ugen? Eller måske til at invitere på aftensmad en gang om ugen?
  6. Lav mad til et par dage ad gangen.
  7. Hav en fast dag om ugen, hvor I spiser noget nemt. Måske rugbrødsmadder eller en sund økologisk færdigret, som samvittigheden har det godt med.
  8. Invitér børnene med i køkkenet og tag hensyn til det, når I laver madplan.
  9. Lad børnene hjælpe med at dække bord, sætte i opvaskemaskinen, smøre madpakker, gå ud med skraldeposen, hænge tøj op, rydde op, feje blade sammen og andre sysler i hus og have. Hav det hyggeligt sammen imens.
  10. Er I to forældre sammen, så del jer op, så den ene er 100 % på børnene, mens den anden laver noget praktisk, som børnene ikke lige kan eller skal være med til.

 

Nærvær og selvværd

Børn får et godt selvværd af at gøre noget sammen med deres forældre og af at føle, at der er brug for dem i familien. De mærker også, hvad for-

ældrene er optaget af i deres sind. Så når du sidder og tegner og lægger perleplader med børnene, får de absolout mest ind på nærværskonto-

en, hvis du kan lykkes med at skyde alle tanker om vasketøj og budgetter væk og være fuldt og helt til stede.

Med en organiseret hverdag er der tid til hygge og nærvær.

 

Større overordnede forandringer kan give mere tid i hverdagen

Hvilke muligheder ligger der i økonomien for at skabe mere tid i din børnefamilie? Hvordan kan det fx blive muligt, at du eller din partner kan arbejde nogle færre timer?

Måske en mindre bil, én bil i stedet for to eller slet ingen. En billigere bolig, ferie på bondegård, i byttebolig eller i lånt sommerhus i Danmark i stedet for at flyve hele familien til Thailand eller Sydamerika.

Hvordan ser regnestykket ud, når du arbejder få timer og dit evt. uudnyttede skattefradag overgår til din ægtefælle?*

Og har du et eller flere børn, der i en periode kræver så meget tilstedeværelse, at der er behov for, at du eller din partner får orlov eller går så meget ned i tid, at I vil søge kompensation for tabt arbejdsfortjen-

este? (Servicelovens § 42).

 

Overskud kommer også af at sørge for, at du selv er i balance

En travl hverdag og gamle uhensigtsmæssige mønstre bringer ubalance i hele dit system. Det påvirker dit humør samt din rummelighed, tolerance og generelle trivsel.

Ud over at organisere dig og din familie til mere tid i hverdagen er der nogle ting, du kan gøre for at være glad og i god balance.

 

 

10 gode råd til at komme i god balance og finde glæde og overskud


  1. Gør noget godt for dig selv – noget der gør dig glad og giver dig en følelse af velvære.
  2. Find indre ro gennem yoga, meditation eller mindfulness og gør det gerne sammen med dine børn.
  3. Sørg for at få motion og vælg en form, som du har lyst til og har det godt med.
  4. Få lys, luft og natur, meget gerne sammen med familien.
  5. Vær i nuet. Bekymr dig ikke om noget, der måske aldrig kommer til at ske, og som du ikke har indflydelse på. Eller om noget, der er sket, og som du ikke kan ændre.
  6. Tag med det samme aktion på det, der skal gøres, og det, der ikke fungerer. Tal med din partner, andre nære personer eller fagfolk for at få klarhed og finde løsninger. Bliv bevidst om og bearbejd gamle uhensigtsmæssige tanke- og handlemønstre.
  7. Find din passion og lad den lede dig i din karriere. En passioneret arbejdsdag giver energi, mens en arbejdsdag uden passion nemt kan dræne dig.
  8. Få sat grænser for dig selv. Mærk efter, hvad du har det godt med, og hvad der enten ikke er rimeligt, overskrider dine grænser eller giver dig ubehag. Sig fra på en rolig og velovervejet måde, mens du holder dig på din egen ‘banehalvdel’.
  9. Sørg for at have nogle varme og givende relationer til familie og venner.
  10. Gør plads til kreative aktiviteter, som i princippet kan være alt fra at indrette et rum til at digte historier og male, lege og bygge med børnene. Det væsentlige er, at processen giver dig ro og glæde.

 

Alle forhold er vigtige at have fokus på

Der er også andre forhold, som spiller ind i forhold til at skabe en rolig hverdag i familien.

 

Pædagogik og samspil: Hjælper du dit barn til at finde indre ro ved at være en tydelig og autoritativ forælder, der skaber klare rammer for det? Får du holdt fast i rammerne på en bestemt men kærlig måde? Hver gang? Giver du plads til og anerkender alle barnets følelser, også de ’negative’ som vrede, angst, utryghed og at være ked af det? Sørger du for, at barnet har rig mulighed for at bruge sin krop, lege samt være kreativ og til stede i nuet?

 

Barnets historie: Er du bevidst om, hvordan barnets historie påvirker dets tilstand, trivsel og adfærd? Er barnet fx for tidligt født, adopteret eller hospitaliseret? Har det haft episoder i pasningstilbud eller skole, hvor det ikke er blevet set og mødt på dets behov, og har det sat sig som dybe spor i barnet? Har det fået under- eller fejlstimuleret sansemotorikken? Har det været udsat for alvorlige slag eller fald? Har det mistet et nært familiemedlem eller er det blevet adskilt fra en god ven?

 

Miljøet i dagtilbud og skole: Er der ro, struktur og voksne med indsigt og forståelse? Er negative episoder sjældne? Trives barnet?

 

Kost: Får barnet en sund og varieret kost med mange grønsager og kun lidt sukker og hvede samt meget få tilsætningsstoffer og transfedtsyrer?

 

Søvn: Får barnet on god rolig og sammenhængende søvn, og sover det et tilstrækkeligt antal timer? Søvnskema: http://www.netsundhedsplejerske.dk/artikler/index.php?option=laes&id=457

 

 

 

I Rafael Centeret arbejder vi helhedsorienteret og kommer således rundt om alle relevante forhold, når vi sætter ord på sammenhængen mellem barnets historie og dets tilstand og trivsel. Den konkrete handleplan, vi udarbejder, er ligeledes helhedsorienteret og tager udgangspunkt i at optimere de forhold og funktioner, der ligger bag en nedsat trivsel og impulsiv adfærd. På den måde får barnet helt nye forudsætninger for at trives og udvikle sig i positiv retning og for at indlære.

 

Har du og din familie brug for vores hjælp til at ændre kurs og opbygge et sundt og godt fundament, så er du meget velkommen til at kontakte os og booke en tid til en udredende samtale.

 

 

 

 

 

*Hvis I er gift ved indkomstårets udgang sker der automatisk overførsel af din ægtefælles eventuelle uudnyttede personfradrag, som i 2016 er på 44.000 kr. Skattebesparelsen som følge af denne regel kan udgøre ca. 37,5 % af 44.000 kr. eller ca. 16.500 kr. – afhængigt af skatteprocenten i din kommune.

 

 

Lukket for kommentarer.